Afsted! Her finder I de bedste fastelavnsboller i København 2026

På udkig efter en lækker fastelavnsbolle i København? Bare rolig! De første bagerier bugner allerede med cremefyldte, sprøde, glasurpyntede fastelavnsboller. Vi guider jer afsted til de bedste fastelavnsboller i Kbh lige her.

Collective Bakery
27. januar 2026

Vi guider jer afsted til byens bedste fastelavnsboller. 

Collective Bakerys fastelavnsboller 2026. Foto: Collective Bakery
Collective Bakerys fastelavnsboller 2026. Foto: Collective Bakery

Collective Bakery

Hos Collective Bakery på Nørrebro vil de i år servere en gammeldags fastelavns samt to nye varianter: en med bær og en med æble - mums! 

Hvor? Nørrebrogade 176, 2200 København
Hvornår? 17. januar 
Pris? Ikke oplyst endnu

En af DAC's fastelavnsboller 2026. Foto: Dansk Arkitektur Center, DAC
En af DAC's fastelavnsboller 2026. Foto: Dansk Arkitektur Center, DAC

Dansk Arkitektur Center 

Besøg DAC Café på Dansk Arkitektur Center, og prøv deres to fastelavnsboller. Den ene består af en butterdejsskal med chokolade crémeux, blommer i Madeira, pistacie og kaffeknas og den anden består af en lækker sprød vandbakkelse med mascarponecreme, syltede solbær, mandler og saltet karamel. Nyd dem med en kop varm kakao eller kaffe og udsigt over havnen. 

Hvor? DAC, Bryghuspladsen 10, 1473 København K
Hvornår? Fra 13. januar - 22. februar  
Pris? 55 kr. 

✔︎  Medlemmer af Børn i byen får 10% i DAC Café

Semla og gammeldags hos Rondo på Nørrebro. Foto: Caroline Hemmingsen
Semla og gammeldags hos Rondo på Nørrebro. Foto: Caroline Hemmingsen

Rondo Bakery

Hos Rondo Bakery på Nørrebro kan I sætte tænderne i en gammeldags fastelavnsbolle og en svensk semla. Bageriet vil sandsynligvis også lege lidt med toppings og introducere et par sjove variationer i løbet af sæsonen. 

Hvor? Sjællandsgade 7, 2200 København
Hvornår? Fra 5. januar
Pris? 49 kr. 

Fastelavnsbolle på Magnolia på Statens Museum for Kunst. Foto: SMK
Fastelavnsbolle på Magnolia på Statens Museum for Kunst. Foto: SMK

Magnolia

Besøg Statens Museum for Kunsts café, Magnolia. Her kan I sætte tænderne i en lækker fastelavnsbolle med craquelin, syrlig solbær og hvid chokoladecreme. Det er oplagt at kombinere besøget med en tur rundt på museet. 

Hvor? Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 Indre By
Hvornår? Nu
Pris? Ikke oplyst 

Rødgrød-fastelavnsbolle fra Meyers. Foto: Meyers
Rødgrød-fastelavnsbolle fra Meyers. Foto: Meyers

Meyers

Hos Meyers kan I fra den 9. januar nyde flere lækre fastelavnsboller. Her kan I sætte tænderne i klassiske, gammeldags fastelavnsboller med remonce og vaniljecreme samt to varianter med wienerdej og flødecreme: én med sveskekompot og én med rødgrød. 

Hvor? Amager, Østerbro, Nørrebro og Frederiksberg
Hvornår? Fra 9. januar
Pris? Ikke oplyst endnu

Fastelavnsboller hos Ard Bakery. Fotograf: Ard Bakery
Fastelavnsboller hos Ard Bakery. Fotograf: Ard Bakery

Ard Bakery

Stop ved Ard Bakery på Peter Bangs Vej og snup en fastelavnsbolle med hjem allerede fra den 3. januar. De har igen i år fire forskellige varianter: tre slags New York-fastelavnsboller samt en gammeldags. Hvilke slags smage New York-fastelavnsbollerne kommer i, er stadig usikkert, men I kan ihvertfald glæde jer til et gensyn med ribs! 

Hvor? Peter Bangs Vej 95, 2000 Frederiksberg 
Hvornår? Fra 3. januar 
Pris? Ikke oplyst endnu

Flere Fugles fastelavnsboller 2026. Foto: Flere Fugle 
Flere Fugles fastelavnsboller 2026. Foto: Flere Fugle 

Flere Fugle & Lille Fugl

Sæt kurs mod Flere Fugle og Lille Fugl, der fra den 5. januar disker op med en gammeldags fastelavnsbolle med vaniljecreme og remonce. Fra den 8. januar kan I også få fingrene i én med havtorn, citrus og et hint af lakrids og fra den 10. januar én med solbær og lemoncurd. 

Hvor? Flere Fugle på Rentemestervej 57, København N / Lille Fugl på Gammel Strand 48, 1202 København
Hvornår? 5. januar
Pris? Gammeldags fastelavnsbolle 46 kr. 

Fastelavnsboller hos Maison d'Angleterre. Fotograf: Maison d'Angleterre
Fastelavnsboller hos Maison d'Angleterre. Fotograf: Maison d'Angleterre

Maison d'Angleterre

Sving forbi d'Angleterres vidunderlige, lyserøde pâtisserie Maison d'Angleterre og smag deres fastelavnsboller. De vil i 2026 have en med saltkaramel og vanilje, en med hindbær og hyben, en med kaffe og hasselnødder fra Piemonte og en med ananas, yuzu og kokosnød. 

Hvor? Østergade 2, København K
Hvornår? Første eller anden uge i januar
Pris? 70 kr. 

 Sidste års fastelavnsbolle hos Københavns Bageri. Foto: Københavns Bageri
 Sidste års fastelavnsbolle hos Københavns Bageri. Foto: Københavns Bageri

Københavns Bageri

Hos Københavns Bageri i Carlsberg Byen kan I smage en gammeldags fastelavnsbolle med en blød kardemomme bolle, remonce, silkeagtig creme diplomat og toppet med fyldig chokoladeglasur. 

Hvor? Flaskehalsen 22, Carlsberg Byen
Hvornår? Fra 4. januar
Pris? Endnu ikke oplyst

Espresso House

Hos Espresso House kan I igen i år sætte tænderne i deres lækre Semla, som er bagt på Espresso House bageri i Sverige. Den klassiske, veganske Semla består af en kardemomme- og mandelbolle bagt på surdej, mandelfyld og vegansk flødeskum. 

Hvor? Over hele byen
Hvornår? Fra 7. januar
Pris? 39 kr. 

En af sidste års fastelavnsboller hos Andersen Bakery. Fotograf: Andersen Bakery
En af sidste års fastelavnsboller hos Andersen Bakery. Fotograf: Andersen Bakery

Andersen Bakery

Sæt kurs mod Andersen Bakery, der i år har seks varianter af deres signatur fastelavnsboller, en klassisk, gammeldags fastelavnsbolle samt en ny, moderne gammeldags fastelavnsbolle. Prøv den nye signatur med blåbær/limekompot og cream cheese eller måske den nye moderne gammeldags fastelavnsbolle med kardemommebolle, mascarponecreme, ristet mandelcreme, dyppet i chokolade ganache og drysset med havsalt. 

Hvor? Bryggen og Ørestad
Hvornår? Fra 9. januar 
Pris? Ikke oplyst

En af Cakehagens fastelavnsboller. Foto: Cakenhagen 
En af Cakehagens fastelavnsboller. Foto: Cakenhagen 

Cakenhagen

Hos Cakenhagen på Vesterbrogade og inde i Tivoli starter de salget af fastelavnsboller mandag den 5. januar med to slags gammeldags: en klassisk og en med hindbær. Fra den 7. januar kan I glæde jer til fire slags konditor-fastelavnsboller, vælg mellem tiramisu, citron, solbær og chokolade. 

Hvor? Vesterbrogade 1 & 3
Hvornår? Gammeldags fra 5. januar / konditor-fastelavnsboller fra 7. januar
Pris? Endnu ikke oplyst

Lagkagehusets fastelavnsboller 2026. Foto: Lagkagehuset 
Lagkagehusets fastelavnsboller 2026. Foto: Lagkagehuset 

Lagkagehuset

Når vi taler fastelavnsboller, er der ingen vej udenom Lagkagehuset! De har mange forskellige smagsvarianter: både åbne skum-bomber, lukkede gammeldags og de åbne med creme eller marmeladefyld. I år kan I bl.a. sætte tænderne i en solbær-variant og creme brulee-variant. 

Hvor? Over hele byen
Hvornår? 3. januar
Pris? Gammeldags 27 kr. / creme- og flødeskumskager 37 kr. 

Sidste års fastelavnsboller hos Skipper. Fotograf: Skipper Bageri
Sidste års fastelavnsboller hos Skipper. Fotograf: Skipper Bageri

Skipper Bageri

Hos Skipper Bageri kan I i år smage gammeldags fastelavnsboller med creme samt creme og hindbærmarmelade. Derudover kan I bl.a. også få den populære variant med brombær og mascarpone. 

Hvor? Østerbrogade 103, 2100 København Ø
Hvornår? Fra 6. januar
Pris? 1 stk. 49 kr. / 4 stk. 185 kr.

Vegansk fastelavnsbolle hos Bodenhoff. Fotograf: Bodenhoff
Vegansk fastelavnsbolle hos Bodenhoff. Fotograf: Bodenhoff

Bodenhoff

Bodenhoff langer mange forskellige slags fastelavnsboller over disken. Både de gammeldags, dem med fløde og endda også en vegansk med passionsfrugt og solbær! Prøv f.eks. en med rabarber og vanilje, skildpaddecreme, hindbær og pistacie mfl. 

Hvor? Over hele byen
Hvornår? Fra 6. januar
Pris? Gammeldags 30 kr. / dem med fløde 39 kr. 

Fastelavnsbolle fra Hart. Fotograf: Hart
Fastelavnsbolle fra Hart. Fotograf: Hart

Hart Bageri

Hart Bageri, der har filialer i hele byen, har i år tre slags fastelavnsboller: en gammeldags, en med solbær og en med passionsfrugt, mums! 

Hvor? Frederiksberg, Holmen, Vesterbro, Nørrebro, Østerbro, Reffen, i Carlsberg Byen, på Islands Brygge og i Indre By.
Hvornår? Fra 6. januar 
Pris? Endnu ikke oplyst

Semla hos Juno. Fotograf: Juno the Bakery
Semla hos Juno. Fotograf: Juno the Bakery

Juno the Bakery

De sidste mange år har Juno the Bakery langet lækre semlor over disken - og i år er ingen undtagelse! Sæt kursen mod Østerbro, og smag den ikoniske semla fra den 6. januar. 

Hvor? Århusgade 48, 2100 København Ø
Hvornår? Fra 6. januar
Pris? Endnu ikke oplyst

En af årets fastelavnsboller hos BUKA. Foto: BUKA
En af årets fastelavnsboller hos BUKA. Foto: BUKA

Buka

Buka er klar med sæsonens første fastelavnsbolle! Fastelavnsbollen er i år fyldt med kirsebær-mascarponecreme, mums! Der bliver lanceret nye varianter igen den 12. og 16. januar. 

Hvor? Store Kongensgade, Strøget, Gammel Kongevej, Østerbro & Nytorv
Hvornår? 7. januar 
Pris? Endnu ikke oplyst

Dette års fastelavnsboller hos La Glace. Foto: La Glace
Dette års fastelavnsboller hos La Glace. Foto: La Glace

La Glace

La Glace vil i år lange flere forskellige slags fastelavnsboller over disken i det fine konditori i Indre By. Der vil både være nogle fyldte med solbær/chokolade, hindbær/vanilje og hasselnød/saltkaramel. Derudover kan I også få wienerbrødsfastelavnsboller med abrikos, hindbær og creme samt kommens kringler og en gammeldags fastelavnsbolle. 

Hvor? Skoubogade 3, 1158 København K
Hvornår? Fra 16. januar
Pris?  Gammeldags 49 kr. / wienerbrødsvarianter 35 kr. / fyldte fastelavnsboller 69 kr. 

Fastelavnsboller hos Bageriet Brød. Fotograf: Bageriet Brød
Fastelavnsboller hos Bageriet Brød. Fotograf: Bageriet Brød

Bageriet BRØD

Hos Bageriet Brød på Vesterbro kan I mæske jer i gammeldags fastelavnsboller med chokoladeovertræk og de vildeste semla-croissanter! Et godt tip: prøv dem begge to!

Hvor? Enghave Plads 7, 1670 København V
Hvornår? Gammeldags fra 5. januar / semla-croissanter fra 13. januar
Pris? Ikke oplyst endnu

Fastelavnsboller hos Rug Bakery. Fotograf: Børn i byen
Fastelavnsboller hos Rug Bakery. Fotograf: Børn i byen

Rug Bakery

Hos Rug Bakery på det smukke hotel Villa Copenhagen midt i København serverer de igen i år tre forskellige slags fastelavnsboller: en gammeldags, en svensk Semla og en italiensk Maritozzo. Børn i byen var forbi og prøvesmage dem allesammen sidste år, og de smagte fantastisk! 

Hvor? På Villa Copenhagen, Tietgensgade 35-39, 1704 København
Hvornår? Fra 13. januar-16. februar 
Pris? 55 kr. 

En af 2025's fastelavnsboller hos Perron. Fotograf: Bageriet Perron
En af 2025's fastelavnsboller hos Perron. Fotograf: Bageriet Perron

Perron

Hos Bageriet Perron på BaneGaarden plejer de også at sælge lækre fastelavnsboller. Hvad de disker op med i 2026, er dog ikke meldt ud endnu. 

Hvor? Perron på BaneGaarden mellem Sydhavn og Vesterbro
Hvornår? Endnu ikke oplyst
Pris?  Endnu ikke oplyst

Sidste års fastelavnsbolle hos Lille Format. Fotograf: Lille Format
Sidste års fastelavnsbolle hos Lille Format. Fotograf: Lille Format

Lille Format

Sidste år kunne man købe lækre fastelavnsboller som take-away i udvalgte weekender hos Lille Format i Bredgade. Måske det er tilfældet igen i år?

Hvor? Bredgade 68, 1260 Kbh K
Hvornår?  Endnu ikke oplyst
Pris?  Endnu ikke oplyst

Årets fastelavnsboller hos Leckerbaer. Fotograf: Leckerbaer
Årets fastelavnsboller hos Leckerbaer. Fotograf: Leckerbaer

Leckerbaer

Også hos den fine, lille dessertbutik Leckerbaer på Østerbro er de klar med årets fastelavnsboller! I år kan I prøve en blåbær, en med mokka, en med stikkelsbær og en med rabarber. 

Hvor? Ryesgade 118, 2100 København Ø
Hvornår? Fra 9. januar 
Pris? 49 kr. 

Sidste års fastelavnsboller hos Emmerys. Fotograf: Emmerys
Sidste års fastelavnsboller hos Emmerys. Fotograf: Emmerys

Emmerys

Emmerys er stadig i gang med at udvikle deres fastelavnsboller til 2026, men ved med sikkerhed, at de kommer til at sælge deres gammeldags fastelavnsboller med hindbær, æble og chokolade. 

Hvor? Over hele byen
Hvornår? Fra 13. januar 
Pris? Endnu ikke oplyst

Sidste års fastelavnsboller hos Café Kaf. Foto: Café Kaf
Sidste års fastelavnsboller hos Café Kaf. Foto: Café Kaf

Café Kaf

Hos den plantebaserede Café Kaf på Nørrebro kan I sætte tænderne i flere forskellige slags veganske fastelavnsboller. 

Hvor? Birkegade 21, København 2200
Hvornår? Fra 8. januar
Pris? Endnu ikke oplyst

Fastelavnsbille hos Reinh. van Hauen. Fotograf: Reinh. van Hauen
Fastelavnsbille hos Reinh. van Hauen. Fotograf: Reinh. van Hauen

Reinh. van Hauen

Hos Reinh. van Hauen udvikler de pt. på fastelavnsbollerne 2026, så vi må væbne os med tålmodighed. 

Hvor? Frederiksberg, København K og Østerbro
Hvornår?  Endnu ikke oplyst
Pris: Endnu ikke oplyst

✔︎ Som medlem af Børn i byen får du 15% hos Reinh van Hauen

Guiden opdateres løbende...

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben