Årets børnevenlige i Aarhus

Her kan du stemme på de 5 nominerede i kategorien "Årets børnevenlige i Aarhus" til Børn i byen Prisen 2023.

26. oktober 2023
Af Stephanie Mielnicki

Årets børnevenlige i Aarhus er et særligt sted eller begivenhed i Aarhus, der målretter sig mod børnefamilier. Det kan være alt fra en kulturbegivenhed til et børnevenligt spisested eller museum.

Afstemningen er slut. Vinderen afsløres den 5. november på Arbejdermuseet og her på bornibyen.dk umiddelbart efter.

Foto: Den Gamle By

Den Gamle By

Den Gamle By er en rejse gennem tiden for hele familien. Ikke mindst børnene. En opgørelse fra Danmarks Statistik fra maj 2023 viser, at Den Gamle By er det museum i Danmark, der besøges af flest børn. Museet ønsker at gøre sit til, at børn kan vokse op med en viden om vores fælles historie – om, hvordan verden så ud, da far og farfar selv var børn, og om, hvordan de danske byer har udviklet sig gennem tiden. Det er også derfor, børn under 18 år kommer gratis ind i Den Gamle By.

Foto: ARoS / Anders Trærup

ARoS

ARoS er et af Danmarks mest anerkendte kunstmuseer og en førende international kunstinstitution. Beliggende i hjertet af Aarhus – med kunstværket Your Rainbow Panorama på toppen – er ARoS en markant kulturdestination og et vartegn for byen. Museet er åbent for alle – også de allermindste. ARoS er gratis for alle under 18 år, og arbejder aktivt for at være et attraktivt museum for børn, unge og familier.

Foto: Modelparken

Modelparken

Modelparken Danmark i Egå, er et sted med små tog og store hjerter. Foreningens medlemmer er alle frivillige og brænder for det samme, nemlig at give gæsterne en fantastiske dag i parken og børnene elsker det. I Modelparken Danmark kan alle være med, uanset alder, interesse i tog og de har også et særligt fokus på gæster med særlige behov. Deres tog kører på damp, strøm og diesel og hele anlægget og deres bygninger er lavet af frivillige medlemmer.

Foto: Tivoli Friheden

Tivoli Friheden

Midt i hjertet af Aarhus ligger Tivoli Friheden, der danner rammerne for en fortryllende dag med store oplevelser, sjov og action for hele familien. I parken finder du 30 forlystelser, hvor der er noget for enhver smag.

Foto: Dokk1

Dokk1

Dokk1 i Aarhus samler offentlige institutioner som bibliotek og borgerservice med DR Sporten og Vejret, og fungerer som kulturhus og samlingssted for hele Aarhus. Dokk1 giver plads til fællesskaber, fordybelse, læring, leg og bevægelse - ikke mindst for de små! Særligt 0-3 års området, Æsken og legepladsen Kloden er et hit hos børnefamilierne.

Stem på de nominerede i de øvrige kategorier

Ud over "Årets børnevenlige i Aarhus" kan du stemme på de nominerede indenfor følgende kategorier:

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben