Her kan I se og stemme på de nominerede i kategorien Årets actionoplevelse. Der kan stemmes frem til den 23. oktober 2026.


Årets actionoplevelse er en actionpræget oplevelse, som aktiverer børnefamilier fysisk og motorisk. Det kan være et legeland, et vandland, en klatrepark eller anden form for aktiv oplevelse, enten inden- eller udendørs.

Kragerup Aktivitetspark er en af Danmarks største aktivitetsparker, hvor hele familien kan udfordre sig selv og have det sjovt sammen i naturskønne omgivelser. Oplev Danmarks første klatrepark Go High, trampolinparken Go Bounce, 18-hullers fodboldgolf og meget mere. Der er garanti for action, masser af grin og uforglemmelige minder, som hele familien tager med hjem.

Hos Leos Legeland er der lagt op til fart over feltet, når børnene kan gå på opdagelse i et stort univers fyldt med leg og bevægelse. Her venter blandt andet rutsjebaner, klatrestativer, boldområder og masser af andre aktiviteter, hvor børnene kan få brugt kroppen og energien.

WOW PARK er en kæmpestor lege- og forlystelsespark i Billund og Skjern. Oplev det eventyrlige skovunivers med trætophytter, rutsjebaner, hængebroer, svævebaner, labyrinter, underjordiske huler og meget mere! Prøv Skandinaviens højeste fritfalds-rutsjetårne – GIGANTEN i WOW PARK Billund og EDDERKOPPEN i WOW PARK Skjern. I GIGANTEN kan de modigste af jer tage LYNET – parkens 20 m. fritfalds-rutsjebane eller en af de 2 andre seje rutsjebaner. Hele familien kan opleve den fantastiske udsigt fra tårnets top i 25 meters højde. EDDERKOPPEN er en grænseoverskridende oplevelse, hvor du skal forcere 110 meter frithængende netbroer op gennem trækronerne. Den sidste del er med frit udsyn til familien, som spændt venter langt nede på jorden, når du rammer din topfart fra 20 meters højde i parkens fritfalds-rutsjebane.

Slip legen løs! Bork Legeland skaber rammerne for den sjove familiedag med 2.500 m² indendørs aktiviteter og 600 m² udendørs legeplads, hvor både børn og voksne kan kaste sig over klatrevægge, trampoliner og sjove spil. Men betaler kun entré én gang for ubegrænset leg hele dagen, og I kan frit medbringe jeres egen mad til turen.

Hos Airtrix er der action i højsædet med aktiviteter, der får både pulsen og humøret op. Her kan børn og voksne blandt andet kaste sig ud i trampoliner, klatreudfordringer og andre aktive oplevelser – oplagt til dem, der gerne vil hoppe, lege og udfordre sig selv.

Når I stemmer til Børn i byen Prisen 2026 deltager I automatisk i lodtrækningen om et ophold på Hotel Riviera Strand i Sverige til en værdi af ca. 5000 SEK. I kan se hvad Familiepakken på Hotel Riviera Strand inkluderer lige her.
Ud over "Årets actionoplevelse" kan du stemme på de nominerede indenfor følgende kategorier:


