Her kan I se og stemme på de nominerede i kategorien Årets børnevenlige spisested. Der kan stemmes frem til den 23. oktober 2026.


Årets børnevenlige spisested er en restaurant eller café, der imødekommer børnefamiliers behov i en eller flere henseender. Det kan f.eks. være i form af en særlig børnemenu eller børnevenlige omgivelser.

Bette Café er et hyggeligt fristed for børnefamilier midt i Carlsberg Byen. Her mødes store og små i varme, rolige omgivelser med plads til leg og nærvær. På caféens menukort findes alt fra babymad og børnemenu, og indbydende serveringer til de voksne - alt lavet af gode råvarer, der primært er økologisk. De mindste kan tumle og lege i det børnevenlige legeområde. Bette arrangerer også fællesspisninger, kreative workshops og baby-events. Indretningen er lys og indbydende med plads til både barnevogne udenfor og fællesskab indenfor. Der er pusleplads, højstole og små børnevenlige detaljer. En café skabt til hverdagens pauser – med omtanke for både børn og voksne.

Hos Bone’s er der plads til hele familien. De allermindste bliver budt velkommen i restauranten med en børnepose fuld af overraskelser, hvorefter legerummet og biograffilmen kalder. Imens får mor og far et velfortjent pust i de brede amerikanske sofasæder, inden familiens livretter serveres. Menukortet byder på ægte amerikansk BBQ og desserten er naturligvis all you can eat softicebar med masser af lækre toppings. Velbekomme!

Sushi og børnefamilier kan sagtens gå hånd i hånd hos Sticks’n’Sushi, hvor både små og store kan finde favoritter på menuen. Her er der tænkt på de yngste gæster med en særlig børnemenu, som byder på både sushi, sticks og andre børnevenlige retter.

Happy Meals, legetøj og hurtige måltider har gjort McDonald’s til et velkendt stop for mange børnefamilier. Her kan børnene vælge mellem flere enkle favoritter på menuen, og på udvalgte restauranter er der også plads til leg før eller efter maden.

På Pincho Nation får I cirkus-stemning og ekstravagante omgivelser! Menukortet byder bl.a. på cheeseburgere, crispy chicken og steaks, og alt sammen serveres i små tapasstørrelser, så I kan prøve det hele. I kan også få sjove slik-drinks i forskellige farver - et sikkert hit hos ungerne!

Når I stemmer til Børn i byen Prisen 2026 deltager I automatisk i lodtrækningen om et ophold på Hotel Riviera Strand i Sverige til en værdi af ca. 5000 SEK. I kan se hvad Familiepakken på Hotel Riviera Strand inkluderer lige her.
Ud over "Årets børnevenlige spisested" kan du stemme på de nominerede indenfor følgende kategorier:









