Er du og din baby klar til at indtage byen med alle dens kvarterer og deres mange barselstilbud? Så find inspiration til jeres næste udflugt lige her.

I starten af barslen kan det virke helt uoverskueligt at bevæge sig væk fra sin egen bydel, hvor man lynhurtigt kan komme hjem og amme eller skifte ble på den lille. Men efterhånden som I lærer hinanden bedre at kende, og baby bliver lidt mindre utilregnelig i forhold til søvn og mad, kan I sammen udforske hele byen og dens mange tilbud. Her har vi samlet favoritterne, men for alle tips til byen, kan du tjekke vores guides til barsel på AmagerVesterbroNørrebro
FrederiksbergØsterbroIndre ByValby og Nordvest

CAFÉ-HYGGE

 Café Oha
Hvor: Finsensvej 29, 2000 Frederiksberg
Om du er alene eller har hele mødregruppen med dig, er Café Oha det perfekte barsels-hang out. Der er godt med plads ude foran de store vinduespartier, så du nemt kan holde øje med din sovende guldklump, og vågner vidunderet, er du mere end velkommen til både at amme og pusle på caféen, der desuden serverer sunde lækkerier både morgen, middag og aften. 

★ Rikiki
Hvor: Værnedamsvej 4A, 1619 København V
Den skjulte perle på Værnedamsvej, som ligger i en hyggelig baggård, og både huser en butik og en lille café. Her kan du få en dejlig kop kaffe og lidt at spise, mens du kan købe de fineste ting til baby. Din lille er selvfølgelig mere end velkommen til at joine dig, da caféen er særligt tiltænkt børn og deres voksne. 

★ Minirum
Hvor: Borups Allé 31, 2200 København N
Hos Minirum kan du få kaffe og kage, mens din baby leger på gulvet og du kigger på det fine udvalg af håndlavet babytilbehør. Minirum er nemlig lige så meget en legestue og en butik, som det er en café. Et lille barselshus med kælderen fuld af private mini-garderober, der sælges ud af, suttesnore, savlesmække og legetøj i stueetagen og et veludstyret legehjørne på overetagen. Der er også god plads til barnevognen ude foran. 

★ Mælk & Honning
Hvor: Gammel Køge Landevej 22M, 2500 Valby
Den familievenlige café på Gammel Køge Landevej serverer morgenmad og frokost til både børn og voksne. Der er desuden indrettet et legeområde til caféens mindste gæster, som er farverigt, spændende for de små at kigge på, og samtidigt en flot og insta-venlig del af indretningen.

★ Kompa'9
Hvor: Kompagnistræde 9. 1208 København K
Har du været tidligt oppe med den lille, kan du sikkert nå at spise op til flere morgenmåltider inden det bliver frokosttid. Snup et af dem hos Kompa'9, hvor du selv kan sammensætte dit måltid af de små anretninger på menukortet. Der er fint udsyn til barnevognen, der kan stå i gågaden, og er det godt vejr, kan I sidde ude. 

 Café Sirius
Hvor: Rentemestervej 13, 2400 København NV
På den hyggelige plads foran en nyere boligblok ligger Café Sirius, der byder alle områdets beboere velkommen med åbne arme. Menukortet spænder bredt over både morgenmad, frokost, aftensmad, desserter, kaffe og cocktails, mens indretningen er både hyggelig, familievenlig og særligt børnevenlig med legetøj til fri afbenyttelse. 

★ The Laundromat Café
Hvor: Århusgade 38, 2100 København Ø
The Laundromat Café er en børnevenlig café med både morgenmad, frokost, aftensmad og mellemmåltider. Udover at have børneudgaver af flere af menukortets retter til de større børn, byder de også amning velkommen med åbne arme. Hold øje med din sovende baby gennem vinduerne, tag plads udenfor eller tag din lille bebs med indenfor. Bemærk: Pt. lukket pga. brand.

★ Café Palmehaven
Hvor: Kongelundsvej 39, 2300 København S
På Amager finder du Café Palmehaven - dens store vinduer gør den til et perfekt pitstop med sovende baby, som du kan holde øje med gennem ruden, imens du nyder en kop varmt - cafeens udvalg er økologisk og de har også en hyggelig terasse og højstole, hvis baby er klar til at sidde selv.

Bar50 på Danhostel
Hvor: H.C. Andersens Boulevard 50, 1553 København V

I caféen BAR50 hos Danhostel Copenhagen City er der altid plads til børn – i alle aldre. Fra kl. 10 er der legetæppe med legetøj, bøger, hoppekøer og tegnesager – midt i caféen, så du kan lade børnene lege, før, under og efter morgenmad, frokost eller andet. Der er desuden højstole til babyer, fine puslefaciliteter, mulighed for at få varmet babymad og sutteflasker samt plads til barnevogne indenfor.

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 20%

LÆS OGSÅ: Guide: Barsel på Amager

LEG MED BABY

★ Rytmik for børn
Hvor: Arsenalvej 6, 1436 København K
På Christianshavn kan I gå til babyrytmik allerede fra baby er 3 måneder gammel. Der er to forskellige babyhold, som er opdelt efter alder - de allermindste på 3-7 måneder og de lidt større på 7-12 måneder. Så kan I få en masse sjov rytmikleg ud af jeres barsel! 

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 15%

★ Remisen
Hvor: Blegdamsvej 123, 2100 København Ø
Remisen er en klassiker, når det kommer til indendørs leg for børn i alle aldre. Og din baby er ingen undtagelse - der er nemlig legestue for de 0-3-årige hver tirsdag og torsdag fra kl. 9-12.30. Tag forbi med junior og hils på andre søde rollinger og deres forældre.

★ Prismen
Hvor: Holmbladsgade 71, 2300 København S
Er din baby klar til at tumle? Så smut forbi Prismen, der tilbyder hold til baby og efterfødselshold til mor. Her bliver baby stimuleret, mens mor får sved på panden.

★ Zoologisk Have
Hvor: Roskildevej 32, 2000 Frederiksberg
Som småbørnsfamilie i København, er der stor sandsynlighed for, at Zoo bliver jeres nye favorit hang out-sted. Heldigvis er haven indrettet, så både børn og voksne kan boltre sig blandt aber, giraffer og lækker kaffe og street food. 

Tip! Med Børn i byen får du 20%

★ Nørrebro Bibliotek
Hvor: Nørrebrogade 208, 2200 København N
Nørrebro Bibliotek er i sommeren 2019 flyttet ind i Nørrebrohallen, hvor der også er blevet indrettet et børnebibliotek, som er det perfekte hang-out sted for babyer og børn i alle aldre. Når I bliver sultne under besøget er det nemt at bestille lidt forfriskninger i caféen "Send flere krydderier", som flyder sammen med biblioteket, og har sit eget børnehjørne, samt bøger og aviser til de voksne.

★ Langgadehus Plejecentret
Hvor: Valby Langgade 97, 2500 Valby
Der er ikke noget mere livsbekræftende end små babyer, så hvorfor ikke lade dit pragteksemplar sprede glæde blandt de ældre på et af byens plejehjem? Som besøgsbaby i Københavns Kommune tager du og din baby på besøg til en kop the eller kaffe og en snak på tværs af generationer - I bestemmer helt selv, hvor ofte og hvor længe. 

★ Biblioteket på Rentemestervej
Hvor: Rentemestervej 76, 2400 København NV
Når du er på barsel med en baby, der begynder at ville bevæge sig rundt i verden og udforske, er biblioteket det perfekte sted at tumle rundt, fordybe sig og møde jævnaldrende børn og deres forældre. Du kan desuden også deltage i de faglige BarselsBar-arrangementer, der bliver afholdt på biblioteket. 

★ Børn i byen Huset
Hvor: Vesterbrogade 69A, 1620 København V
På Vesterbro finder du Børn i byen Huset! Her kan du komme til gratis workshops med din baby hver onsdag, hvor I kan blive klogere på alt fra bæreredskaber til førstehjælp for babyer eller give den gas til rytmik og efterfødselstræning. Som medlem af klubben får du desuden gode rabatter på mange af byens tilbud, samt eksklusiv adgang til en lang række VIP-lagersalg. Læs mere og meld dig ind lige her

LÆS OGSÅ: Guide: Barsel på Vesterbro

SNACKS TO-GO

★ Nicecream
Hvor: Enghave Plads 10, 1670 København V
Når du går hjemme på barsel, og dagligt traver byen tynd, skal du da forkæles lidt. Læg vejen forbi Nicecream og snup en lækker is med på farten! Deres is er både økologisk og vegansk, og lavet med ingredienser af højeste kvalitet, mens indpakningen stræber efter at være 100% bæredygtig. Så du skal hverken have dårlig samvittighed på kalorie- eller miljøkontoen, når du guffer is på trilleturen. 

Tip! Med Børn i byen klubben får du 10%

★ Impact Roasters
Hvor: Valby Station og Langgade Station, 2500 Valby
Hos Impact Roasters kan du hente kaffe til trilleturen med god samvittighed! Udover at servere virkelig god kaffe, er kaffebaren nemlig et socialt projekt, som sikrer en god levestandard for de hårdtarbejdende kaffebønder i Etiopien, hvor kaffen produceres. 

★ Eclipse sandwich
Hvor: Søren Norbys Allé 2, 2300 København S
Eclipse Sandwich ligger lidt ned af en villavej og gemmer sig lidt – den ser ikke ud af meget, men langer simple, saftige bagels over disken. Deres lille bord udenfor gør, at du fint kan holde et hurtigt pitstop med baby i det stille, charmerende Eberts villakvarter på Amager.

★ Bland selv-slik
Hvor: Frederikssundsvej, 2400 København NV
Det kræver lidt benzin at tilbagelægge kilometer efter kilometer med baby i vognen, og heldigvis bugner Nordvest med det allerbedste brændstof - nemlig bland selv-slik! På Frederikssundsvej-strækningen mellem Nørrebro Station og Hulgårds Plads ligger der slikbutik efter slikbutik, så det er bare om at finde frem til dit personlige favoritudvalg. 

LÆS OGSÅ: Guide: Barsel i Nordvest

★ Juno the bakery
Hvor: Århusgade 48, 2100 København Ø
Som barslende har du formentligt god tid til at stå i kø for dit morgenbrød, og det er jo heldigt, eftersom Juno the bakery er et meget populært ét af slagsen. Men der er også en grund til, at køen er lang hos Juno. Deres kardemommesnurrer er for eksempel ret så vanedannende. 

★ Torvehallerne
Hvor: Frederiksborggade 21, 1360 København K
Når du befinder dig i Indre By har du gode muligheder for at skaffe snacks to-go af højeste kvalitet. Torvehallerne er et oplagt sted at få stillet sult og tørst, når du er ude med barnevognen. Det er nemt at komme rundt derinde, og du kan hurtigt smutte videre ud i verden med dine nyindkøbte lækkerier i hånden. 

★ Social Foodies
Hvor: Gl. Kongevej 115, 1850 Frederiksberg C
Er du lækkersulten, bør du trille forbi Social Foodies på en af dine daglige gåture med barnevognen. De har den lækreste kvalitet af både is og chokolade, som tilmed er produceret med omtanke for socialt udsatte og bæredygtighed. Og så smager det bare overdrevet!

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 15%

★ Minas kaffebar
Hvor: Nørrebrogade 118, 2200 København N
Når du pludseligt bliver kaffetørstig på trilleturen, kan du nemt droppe forbi Nørrebros nye gule kaffebar. Lige ved runddelen, overfor den gule mur ved Assistens Kirkegården, er Minas Kaffebar nemlig åbnet. Alt i biksen koster 15 kr., og alt derinde er gult og indbydende. Du kan få alt fra latte og iskaffe til cookies og en bolle med ost, så det er bare at fylde snackdepoterne, mens du er der.

LÆS OGSÅ: Guide: Barsel på Nørrebro

SHOPPING

★ Forvandlingskuglen
Hvor: Skånegade 7, 2300 København S
På et hyggeligt hjørne på Amager frister Forvandlingskuglen med alverdens legetøj og tilbehør – også til de allermindste. Det er her, du finder den fede lampe til babyværelset, babys funky spisestel eller smukke begynderpuslespil fra Djeco.

★ ROBA
Hvor: Frederikssundsvej 29
I den fine, lille butik finder du lækkert tøj og tilbehør til både dig selv og baby fra populære mærker som Gro, Serendipity, Angulus, FUB, ICHI og mange flere. Du kan også bruge butikken som en gavebiks, hvis du har en veninde eller søster, der har fødselsdag, eller hvis du kender et barn, der skal forkæles lidt. 

★ Engby Barnevogne
Hvor: Enghavevej 34, 1674 København V
Er din baby ved at vokse ud af barnevognen, eller vil han eller hun gerne kunne følge bedre med i, hvad I oplever, når I går rundt i byen, er det måske tid til at investere i en klapvogn. Hos Engby Barnevogne finder I et stort uvalg af alle slags vogne og mere eller mindre uundværligt tilbehør i lange baner. 

★ Tjubang Sko
Hvor: Godthåbsvej 18, 2000 Frederiksberg
Alt efter hvor godt gående din lille mini er, har Tjubang Sko det perfekte fodtøj. Deres sortiment strækker sig over alt fra prewalker-sko og sutsko til de allermindste til både sandaler og vinterstøvler til de lidt større. 

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 10%

★ Bærebarn
Hvor: Jægersborggade 4, 2200 København N
Det kan være svært ikke at gå shop-amok, når man går rundt i byen hver dag med baby. Så det er heldigt, at der næsten altid er nogle praktiske babykøb, der skal ordnes. Det kunne for eksempel være en vikle eller bæresele, der gør hverdagen med den lille ny nemmere. Baby har det godt og trygt, mens mor kan bruge armene til at bære indkøbsnet eller tage opvasken - what's not to like? 

★ Børnenes Boghandel
Hvor: Skindergade 4, 1150 København K
Det er aldrig for tidligt at begynde at læse højt og kigge i bøger, så tag din baby med i Børnenes Boghandel og find alderssvarende bøger eller bliv inspireret til, hvad junior kan ønske sig i dåbsgave, julegave eller fødselsdagsgave af klassiske børnebøger, som ethvert barn bør have i sin bogreol. 

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 10%

★ Børneloppen
Hvor: Gammel Køge Landevej 135, 2500 Valby
Der er mange gode grunde til at kigge forbi Børneloppen, når bebs mangler noget til garderoben eller legehjørnet. Her finder du nemlig billige, brugte varer, som leder efter et nyt hjem. På den måde sparer du både miljøet og din pengepung fra at købe nyt-nyt-nyt.

★ Lille Svend Kbh
Hvor: Vordingborggade 36, 2100 København Ø
Er du til godt, lokalt og holdbart design, bør du kigge forbi Lille Svends nye showroom på Østerbro, der åbner i slutningen af november måned. Her kan du købe suttesnore, bleomslag og mange andre fine ting til baby, som er håndlavet i det fineste læder, der kun bliver smukkere med tiden. Du kan desuden få præget babys navn i produkterne, så de bliver mere personlige. 

LÆS OGSÅ: Guide: Barsel på Østerbro

GÅTURE

★ Fælledparken
Østerbros grønne samlingssted for folk i alle aldre - og i særdeleshed småbørnsfamilier! Det bugner med legepladser, søer, ænder og svaner, samt store, åbne områder, hvor I kan boltre jer eller nyde den medbragte madpakke. 

★ Amalienborg
Besøg dronningens slotsplads, når baby skal sove. De mange brosten gør underværker for de stædige bebser, der nægter at overgive sig til søvnen. Og så er det et smukt, historisk sted for dig at gå rundt og rundt og rundt. Mens udsigten over vandet er en af byens mest betagende. 

★ Valbyparken
I Valby finder du Københavns allerstørste park. Den indeholder op til flere gode legepladser, samt en masse spændende områder, hvor I kan gå på opdagelse - temahaverne, rosenhaven, den grønne frøpark, søen, kysten, trojaborgen, den svenske sten og den gamle benzinstander. 

★ Nørrebroparken og Superkilen
Nørrebroparken og Superkilen ligger i forlængelse af hinanden, og går I fra den ene ende til den anden, er der en god tur på et par kilometer, hvor I får set lidt af hvert. Ruten vil nemlig tage jer gennem både Frederiksberg og det mangfoldige Nørrebro, der strækker sig helt fra de mange restauranter i Rantzausgade til et hav af legepladser på den røde, sorte og grønne plads ved Mjølnerparken.

★ Amager Fælled
Hop på metroen til Amager Fælled, hvor du finder masser af smuk natur, som din baby vil elske - og smut forbi Cafe 8tallet og tag et hvil, og nyd den smukke udsigt, hvor der er både pusleplads og højstol.

★ Tivoli
Når du er blevet træt at at gå tur i grønne områder, hvor der ikke sker det store, må du tænke lidt ud af boxen for at finde alternative ruter med barnevognen. Har du årskort til Tivoli, kan du nemt bruge den gamle have som en smuk baggrund til dine daglige ture - på en ganske almindelig hverdagsformiddag bør støjniveauet ikke være så højt, at baby ikke kan sove fra det. 

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 15%

★ Bispebjerg Kirkegård
Udover at være totalt overrendt, når foråret og kirsebærtræerne springer ud, er Bispebjerg Kirkegård et oplagt sted at gå tur med barnevognen på alle tider af året. Der er store, brede stier, hyggelige kroge, åbne vidder og dejlig fred og ro til en lur eller til at spise en medbragt madpakke. 

★ Landbohøjskolens Have
Den smukkeste, lille Frederiksberg-perle, der på alle årstider bugner af smukke nuancer og flot botanik. Der er mulighed for at gå rundt med barnevognen, men der er også mange bænke, hvorfra man kan sidde og nyde de mange fine udsigter over haven. 

LÆS OGSÅ: Guide: Barsel på Frederiksberg

LEGEPLADSER

★ Legepladsen i Odinsgade
Hvor: Langs Odinsgade mellem Jagtvej og Thorsgade, 2200 København N
Det vrimler med legepadser overalt i København, men når du er på barsel handler det om at spotte de legepladser, hvor der er aktiviteter, som egner sig til de allermindste legepladsgæster. I Odinsgade er der både redegynge, vippedyr og trampoliner, som de små kan hygge sig med.

★ Toglegepladsen i Grøndalsparken
Hvor: Grøndalsengen (nord for Grøndalsvej 26), 2000 Frederiksberg
I Grøndalsparken finder I blandt andet den nyrenoverede toglegeplads, hvor der udover at være en udkigspost til det rigtige S-tog, der kører forbi lige bag legepladsen, også er togtema, som både de mindste og de lidt større børn kan lege amok i. Til de små er der et par togvogne, de kan gå på opdagelse i, samt en sandkasse med spejle og båthorn. 

★ Legepladsen på Bredegrund
Hvor: Bredegrund 8, 2300 København S
Glæd jer til soppesø, dobbeltgynger til de små og sandkasse på Bredegrund Legeplads. Der er også muighed for at låne byggeklodser, stylter, kæpheste og stangtennis, hvis I har større søskende med på tur. 

★ Legepladsen i Vigerslevparken
Hvor: I Vigerslevparken ved Lykkebovej/Engdals Allé, 2500 Valby
Der er både småbørnsgynger og babygynger, som med garanti er et hit for de små! Desuden er der en bred rutsjebane, en mini-klatrevæg og en masse stolper, samt et lille piratland med både sandkasse, bro og skib. 

LÆS OGSÅ: Guide: Barsel i Valby

★ Legepladsen i Saxoparken
Hvor: Matthæusgade 8, 1666 København V
I den lille, skjulte, grønne oase finder du en legeplads med både fugleredegynge og frithængende fuglereder, der kan klatres på eller som I kan ligge i og kigge op på himlen. Parken ligger i fred fra byens larm, så det er et dejligt sted at trække stikket sammen med din baby. 

★ Legepladsen på Bopa Plads
Hvor: Viborggade/Randersgade/Løgstørgade, 2100 København Ø
På Bopa Plads finder du frugtlegepladsen, som har frugter skåret ud af træ - både en bananklase, æbler, pærer, en appelsin og en jordbærhøj. Her kan de små kravle rundt og kigge på de fine figurer, eventuelt mens mor eller far får en kop kaffe på en af pladsens caféer.

★ Legepladsen på Rørsangervej
Hvor: Rørsangervej 82
Den hemmelige gummilegeplads, der er omringet af boligblokke, er næsten en skattejagt i sig selv at finde frem til. Den består af gummibeklædte bakker så langt øjet rækker, en sjov springvandsmaskine og mange andre ting, som børn i alle aldre vil elske. Se, om du kan finde den skjulte legeplads!

★ Kunstlegepladsen på Nikolaj Plads
Hvor: Ud for Nikolaj Plads 5-11, 1067 København K
Bag Nikolaj Kirke ligger en småbørnslegeplads, der er udformet som en lille skov. I skoven er der trækroner med huler, hvor den lille kan titte ud til dig, kravlerør og hængebro mellem trækronerne, rutsjebane og edderkoppenet, træ med babygynge, træstubbe og små stendyr, I kan ridde på. 

LÆS OGSÅ: Guide: Barsel i Indre By

KOM MED I BØRN I BYEN KLUBBEN 
& FÅ RABAT PÅ ... 


★ SHOPPING: Se alle rabatter


★ OPLEVELSER: Se alle rabatter

Social foodies 1200x800
★ SPISESTEDER: Se alle rabatter 

Fotos: 1) Stephanie Lau 2) Stephanie Lau 3) Nicecream 4) Forvandlingskuglen 5) Stephanie Lau 6) Stephanie Lau 7) Dilline 8) Experimentarium 9) Social Foodies