Giv familien en oplevelse i den danske natur uden at skulle rejse langt væk fra byen. Vi guider her til 8 fantastisk eventyrlige naturområder i og omkring København.
Kun 20 minutters cykeltur fra Rådhuspladsen, finder I det naturskønne område. Tippen er særligt kendt for sit rige dyreliv, der i høj grad tiltrækker børnefamilier, når de skal på udflugt tæt på byen, og vil opleve noget unikt. Området byder på den ene overraskelse efter den anden - og den største må næsten være de fritgående får og alpakaer, I møder på jeres tur. Når I alligevel er der, kan I også tage et smut forbi byens største naturlegeplads i Valby Parken - og måske besøge de fine temahaver.
Syd for Islands Brygge og vest for Amager Fælled ligger haveforeningen Nokken. Det er på mange måder en tidslomme, hvor den utæmmede idyl står i skarp kontrast til den rivende byudvikling i de omkringliggende områder. Husene og skurene på de 100 grunde er skæve og pudsige, og naturen omkring dem er uspoleret, rå og helt sin egen.
Naturoplevelser, friluftsliv, leg og fordybelse i ét! Amager Naturpark strækker sig hele vejen fra Amager Fælled til Kongelunden og Amagers sydkyst med et areal på over 3.500 hektar. Der er både legepladser, åbne vidder og tætbevoksede områder, som altsammen udvikles med respekt for den oprindelige natur, og i kontrast til det tætte byliv lige i nærheden.
Ved Hedehusene finder I det store naturområde Hedeland, hvor hele familien kan nyde godt af de grønne vidder og de mange aktiviteter, som området har at byde på. Der er både veteranbane, gang-, cykel-, ride- og naturstier, legepladser,, amfiteater, skibakke, hundeskove, grillsteder og meget mere.
Tip! Det er oplagt til en omgang naturbingo, hvor I skal finde de mange særlige dyrearter i området - både sommerfugle, padder, fugle og mange andre.
Der er mange sjove aktiviteter i nationalparken - prøv for eksempel Midgårdsormen i Boserup Skov, som er en slags naturlegeplads med en 300 meter lang bane af træstammer og andre balance-genstande. Det er en sjov måde at få ungerne aktiveret under gåturen, og så ender I et virkelig smukt sted ved fjorden, hvor I kan spise madpakke eller tænde bål. I kan også prøve kræfter med trækfærgen, hvor I selv skal trække jer hele vejen fra Skjoldungestien over Kornerup Å.
Tip! I Boserup Skov finder I et tykt anemonetæppe i april måned, og på de varme dage, kan I soppe og bade i Roskilde Fjord.
Mølleåen har sit udspring ved Buresø, og løber hele vejen til Øresund ved Svanemøllen. Åen løber gennem den dejligste natur, og det er sjovt at se, hvordan den ændrer sig undervejs. Lav et par dagsture ud af det, og gør sidespring i Ganløseskovene, Nørreskoven og Store Skov langs Furesøen, oplev sumpene i Lyngby Åmose, gå langs Prinsessestien til Sorgenfri og besøg slottet og BaseCamp, kig forbi kirken i Lyngby Bondeby - hvis den har åbent - og tag et smut på Frilandsmuseet, der altid er et besøg værd.
Mosen er et oplagt mål for den korte eller længere vandretur. Den er flottest om foråret, når de store hængende piletræer lyser gulgrønne, og alle gæssene er kommet på plads - bedst er det, når de har fået unger, og de små gæslinger føres rundt til lands eller vands. Drejer I lidt væk fra mosen, er der et stort område med stier og vandhuller op mod Høje Gladsaxe - her kan I være heldige at se de 3 vildheste, som færdes i en store indhegning. Fra den nordligste ende af mosen, kan I gå via Dunhammervej til Emdruprenden og videre langs Gentofte Rende til Gentofte Sø. Her er naturen lidt mere friseret, men der er også gæs og piletræer. I kanten af Gentofte Sø kan I nyde synet af vilde orkideer - men ikke noget med at røre! De er flottest i juni måned.
Tip! Gør turen til mosen ekstra særlig med snupentur.dk - det er en gocart med plads til 4 personer, der kører jer rundt i området.
Søllerød Naturpark strækker sig fra Søllerød Kirkeskov i syd til Høje Sandbjerg i nord. Området er fredet, og forvaltes af Naturstyrelsen, der ønsker at gå foran med en øologisk dyrkningsform, der bestykker naturen og miljøet. I Naturparken bliver der blandt andet dyrket havre som vinterfoder til hjortene i Jægersborg Dyrehave, og den lille Gul-spurv, der tæller til 7 når den synger, er fast inventar på de åbne vidder.