Gør børnefødselsdagen til noget helt specielt og hold den et sjovt sted ude i byen. Vi har samlet en række seje locations til dit barns næste fødselsdagsfejring.

Der er noget for en hver smag blandt disse 25 sjove locations!

Hold den næste børnefødselsdag hos hyggelige Café Bette i Carlsbergbyen, hvor ungerne kan boltre sig blandt madrasser og legetøj. Her kan I vælge mellem en morgen/formiddagspakke eller en frokost/eftermiddagspakke med forskellige lækkerier. Der kan også tilkøbes kagekuvert. Bette sørger for at pynte op og rydde op bagefter - så skønt!
✔︎ Som medlem af Børn i byen får du 10% på eventudlejning hos Café Bette

Hold dit barns fødselsdag hos Lindgreens lokale eller hos Little House (Amager, Valby, Østerbro, Frederiksberg eller Sydhavn). Her sørges for lækker mad og stort legeområde til de mindste i dejlige vante omgivelser. Vælg en lækker frokostmenu (og eventuelle tilkøb), eller en fødselsdagspakke light version med boller og kaffe.

Forest Room på Islands Brygge er Københavns nyeste festlokale til børnefødselsdage med plads til op til 30 personer! Her er der både indendørs legeplads, rutsjebane, boldbassin m.m. Derudover har Forest Room forældrehjørne, spiseplads, musikafspiller, pusleplads, kaffe/the og står for rengøringen til sidst. Det er også muligt at booke popcornmaskine eller et frugtfad.
✔︎ Som medlem af Børn i byen får du 10% på lokaleleje hos Forest Room

Klar på en genial krea-fødselsdag? Så lad børnene designe smykker hos Me & My Box Studio på Frederiksberg. Fra
det ultrahyggelige Studio bliver de små hurtigt guidet i gang af det
søde personale med at sammensætte deres helt eget smykke, de får
serveret lækre snacks og der er mulighed for undervisning. En
DIY-smykke-fødselsdag hos Me & My Box Studio samler hele gruppen, og
børnene ender med et særligt minde fra dagen: Det fineste smykke. Book DIY-smykke-fødselsdag nemt lige her.

Er børnene pjattede med vand? Så hold fødselsdagen i din lokale svømmehal, hvor børnene kan plaske løs og lege i vandet. I kan også holde en fødselsdag med en helt anden form for vandoplevelse - nemlig hos Flyvefisk - en hyggelig båd, der kan lejes til sejlads både vinter og sommer. Eller book et par solcelledrevne og bæredygtige både hos GoBoat og lad børnene se København fra vandsiden.
✔︎ Som medlem af Børn i byen får du 5-25% rabat hos GoBoat

Hold fest i Dinos Legeland. Her indeholder en fødselsdagsfest entré, partybord, gave til fødselaren, kaffe til de voksne, servering, afrydning og mulighed for at tilkøbe eller medbringe mad. Lidt større børn kan også få en actionpræget dag hos Paintball Arena på Refshaleøen. Her kan der prøves kræfter med bl.a. sumostafet, gladiatorkamp, human football, laserskydning og multisport. En anden mulighed er, at holde fødselsdag i trampolinparken XJUMP, hvor hele familien eller alle vennerne kan hoppe rundt og prøve de forskellige aktiviteter. Endelig kan I holde fødselsdagen hos legelandet Funplays, hvor I kan vælge mellem seje temarum såsom fodbold, dinosaurer, disco, Frost og meget mere. Der vil naturligvis være mad, drikkevarer og søde sager - og så kan I også lave jeres egen softice!
✔︎ Som medlem af Børn i byen får du 15% på fødselsdagspakker hos Funplays i Ballerup

Hold årets børnefødselsdag i det nyåbnede HIGHSCORE ARCADE FIELDS. Her kan I kaste jer over bl.a. skydespil, Minecraft, digital bowling og en basketballudgave af 4 på stribe. Stedet tilbyder 5 forskellige fødselsdagspakker, så I kan skræddersy dagen, som I ønsker - og så får fødselsdagsbarnet også en gave!

Går junior med en lille Sherlock Holmes i maven, så hold fødselsdagen i et Escape Room, f.eks. hos ClockedIn eller Escape Room by Midgaard Event. Her er der lagt op til yderst spændende, mystiske og sjove fødselsdage, hvor deltagerne sammen skal løse et mysterium for at slippe ud af et aflåst rum. Deltagerne kommer endnu tættere på hinanden, da samarbejdet virkelig er i fokus.
✔︎ Som medlem af Børn i byen får du 15% hos Escape Room by Midgaard Event

Hold børnefødselsdag i naturen! Naturcenter Amager har åbne vider, et rigt dyreliv og så kører metroen lige dertil. Her er masser af bålpladser, og I kan leje små pander, så I kan lave jeres egne pandekager - der er også aktivitetskasser specielt til børnefødselsdage. I Zoologisk Have kan I holde fødselsdage helt tæt på kryb og kravl - både kendte og mindre kendte dyr - og selvfølgelig under kyndig vejledning af en Zooguide. På Mosede Fort kan I dykke ned i en glemt periode af Danmarkshistorien, og gå på opdagelse i den 100 år gamle kasematbygning og blive klogere på, hvad der skete i Danmark under 1. Verdenskrig.

Hold en rigtig musikfødselsdag på Musikmuseet, som både byder på musik, dans og skattejagt i udstillingerne. Der vil selvfølgelig også være mulighed for at prøve de mange flotte instrumenter. På Krigsmuseet kan man fejre fødselsdag for børn fra 5-9 år med en omvisning i udstillingen Danmarks flåde, hvor der skal løses forskellige opgaver. På et helt andet museum - Cirkusmuseet - kan fødselsdagen ende ud i en cirkusforestilling med fødselsdagsgæsterne på scenen! På Arbejdermuseet kan børnene lege sig gennem arbejderhistorien, og blive klogere på, hvordan arbejderne fejrede fødselsdag. Der er endvidere kage, saft og kaffe til de voksne. På Louisiana kan I invitere til en kunstnerisk fødselsdag med en tur i det kreative Børnehus.

Har børnene en drøm om at blive sangstjerner eller rockstjerner, så kan drømmen endelig udleves. Hos Sangstjerne kan man invitere op til 30 gæster med til et event på 3 timer. Her får man både lov til at indspille en sang og lave en musikvideo. Folkene bag er erfarne producere, der vil guide jer igennem de 3 timer. Hvis I er mere til at gå rock-amok, kan I også bestille et af deres andre events, hvor man kan indspille en sang med instrumenter.

Hold en kreativ børnefødselsdag og lav jeres egen keramik. Line Rønnest Ceramics tilbyder en keramik workshop, hvor børn og voksne får undervisning i at lave keramik. Alt der bliver lavet til workshoppen, kan tages med hjem. I kan også holde fødselsdagen hos Creative Space, der findes flere steder i byen - med deres partyløsning vælger I selv, om I vil være i en af butikkerne, eller om kreasagerne skal med hjem som takeaway. Børnemuseet er også en oplagt location til den kreative børnefødselsdag - her kan børnene give sig i kast med alt fra sæbemageri til graffitikunst.

Er lejligheden for lille til 25 børn på besøg til børnefødselsdag? Og skal der være rum til at danse og have det sjovt? Så skal I leje 300 m2 i Valby Kulturhus med plads til en hel skoleklasse eller 30 børn. Fødselsdagene er tiltænkt børn i alderen 0-12 år, og lokalerne kan lejes i 5 timers blokke lørdage kl. 12-17. Tidsrummet er inkl. opsætning og oprydning.

Er du i tvivl om, hvad I skal give i gave til dit barns venner, eller hvad dit eget barn skal ønske sig? Det kreative legetøj fra Plus-Plus findes i forskellige udgaver, der passer til alle aldersgrupper. En nem og enkel gave, der vil bringe glæde, ro og fordybelse med sig.
✔︎ Som medlem af Børn i byen får du 20% rabat på legetøj fra Plus-Plus


