Hjemmebagte hindbærsnitter

Få bloggeren Cathrine Brandts opskrift på hjemmebagte hindbærsnitter - perfekt snack, som hele familien kan hygge sig med i weekenden.

Cathrine Brandt
14. december 2022 Kl. 13:57

De er gode. Sådan rigtig gode. Sprød dej, hindbærfyldt hindbærmarmelade, sød glasur og syrlige frysetørret hindbær. Helt perfekt kombination. Det kan kun anbefales at bage de her helt traditionelle - og meget nemme - hindbærsnitter med glasur.

Det skal du bruge

  • 375 g hvedemel
  • 250 g smør
  • 120 g flormelis
  • 1 knivspids salt
  • 1 knivspids vaniljepulver
  • 2 æggeblommer
  • 2 spsk vand
  • 200 g hindbærmarmelade (find opskriften her)
  • Glasur med hindbærsaft eller rød frugtfarve
  • Frysetørret hindbær eller krymmel til pynt

Sådan gør du

Ingredienserne blandes sammen og æltes godt sammen. Lad dejen hvile ca. 30 minutter i køleskabet. Del dejen i to lige store portioner og rul hver portion ud til en firkantet plade på ca. 3 mm i tykkelsen. Sørg for at pladerne er nogenlunde lige store og samme form, da de skal ligges ovenpå hinanden efter bagningen. Bag pladerne på 200c i ca. 10 minutter. Når pladerne er helt afkølet smøres den ene med hindbærmarmelade. Den anden plade kommes ovenpå. Rør glasur sammen og kom evt. lidt saft fra hindbærmarmeladen eller lidt rød frugtfarve i for en fin lyserød glasur. Drys med frysetørrede hindbær eller krymmel oven på den våde glasur. Lad glasuren tørre og skær efterfølgende hindbærsnitterne ud i ca. 6 cm brede stykker.

Find flere lækre opskrifter på cathrinebrandt.dk

0 bidrag fra Børn i byens brugere

Cathrine Brandt
Journalist på Børn i byen
Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Log ind for at bidrage
Der er ingen kommentarer, skriv den første nu!
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben