Sunde og lækre dadelkugler

Mangler I en lækker, sund fredagssnack foran TV'et, eller bare en snack til at stille den lette sult mellem måltiderne, så kommer her opskriften på de populære dadelkugler - et sundt alternativ til slik.

14. december 2022
Af Nanna Enevoldsen

Det skal du bruge

  • Mandler - 200 g
  • Hørfrø - 100 g
  • Dadler - 300 g (de saftige dadler er at foretrække)
  • Citron - 1/2
  • Kokosmel - 100 g + ekstra til pynt
  • Kakaopulver - 3 store spsk
  • Evt. andet pynt så som havregryn

Sådan gør du

Kom mandlerne i en foodprocesser, og kør dem til mel. Tilsæt hørfrø og lad dem køre med lidt.

Udsten dadlerne og kom dem i foodprocesseren sammen med citronsaft og -skal, kokosmel og kakaopulver efter smag. Kør alle ingredienserne i foodprocesseren, til det former en sammenhængende masse

Form massen til ca. 35 mundrette kugler og afslut med at rulle dem i kokosmel. Opbevar dem i en lufttæt boks i køleskabet, hvor de kan holde sig i en uges tid. Velbekommen!

Opskrift af Caroline Christensen.

0 bidrag fra Børn i byens brugere

Nanna Enevoldsen
Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Bliv medlem eller log ind for at bidrage
Der er ingen kommentarer, skriv den første nu!
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben