
Bellahøj Friluftsscene er Københavns eneste grønne, udendørs amfiscene. Amfiteatret står smuk og nyrenoveret og kan rumme 2000 publikummer til teater og koncerter. I finder scenen lige ved Bellahøjhusene, bagved Grøndals Multicenter i skønne naturomgivelser midt i byrummet.
Bellahøj Friluftsscene er tegnet af C.Th. Sørensen og blev indviet i 1954.
Også et dejligt sted at lege, når der ikke er teater eller koncert. Børnene er vilde med at løbe op og ned ad de mange trapper. Og i efteråret kan der samles kastanjer ved de mange træer lige i nærheden 🌰

