Silkeborgs julekalender: 24 juleoplevelser til børn og familier

Giv dit barn en helt særlig juleoplevelse i Silkeborg – tag til alt fra julemarkeder, teater og koncerter. Oplev den nære og særlige julestemning, mød Fader Jul eller tag på nisseskole i Det Gamle Rådhus.

Foto: Mød Fader Jul i Silkeborgs gågader
25. november 2025

Artiklen er bragt i samarbejde med Silkeborg Kommune

Veteranbanen Bryrup-Vrads
Veteranbanen Bryrup-Vrads

Klassiske juleoplevelser I ikke vil gå glip af

1. Juletog med Veteranbanen Bryrup-Vrads

Når sne daler i december, bliver der tændt op i damplokomotivet til det årlige juletog. Veteranbanen Bryrup-Vrads sætter alle ledige vogne ind i en stor togstamme, og alle vogne er pyntet op til jul, også damplokomotivet. Julemanden melder sin ankomst, og deler slikkepinde ud til børnene.

Hvornår? Hold øje med nye ture her

2. Æbleskivesejlads på Silkeborgsøerne

Træd ombord på m/s Mågen og lad jer fortrylle af den magiske julestemning, når den mest vidunderlige tid på året markeres med de helt særlige æbleskivesejladser på gudenåen. Sejlturen varer ca. en time og afgår fra Silkeborg Havn.

Hvornår? Alle søndage i advent kl. 14.30

Juleåbent på Papirmuseet
Juleåbent på Papirmuseet

Kreatid, teater og juleklip i november

3. Juleåbent på Papirmuseet

Her kan børn i alle aldre og deres familier komme og julehygge med juleklip og som sædvanligt lære at lave håndgjort papir i den gamle øsebøtte. Begge dage vil Papirmuseets butik være åben, så der er også mulighed for at købe smukke håndlavede varer lavet af museets dygtige papirmagere.

Hvornår? 29. og 30. nov: 11-16

4. Juleworkshop med perlemagi

Kom til Kreativ Familiesøndag i Byens Hus i Them, hvor hele familien kan skabe julesager med perler. I workshoppen kan I lave alle mulige skøre og skønne julesager – en anderledes og lige så sjov måde at bruge perlepladeperler på. For eksempel en marcipangris-nøglering, en sukkerstok eller to, nisser til at hænge på juletræet, stjerner og gaver,  juletræ og julemus.

Hvornår? 30. november kl. 10-13

5. Nøddeknækkeren

Oplev den verdensberømte ballet Nøddeknækkeren fremført af ukrainske balletstjerner på Jysk Musikteater. Det bliver en magisk julegave for hele familien! I dag er balletten blevet en verdensomspændende juletradition, og denne forestilling opføres årligt på teater- og operascener verden over.

Hvornår? 3. december kl. 18

Julemusen
Julemusen

6. Julemusen

I kan også få masser af julehygge for de mindste på Jysk Musikteater. Nanni hygger sig med strikketøjet, da hun får besøg af sin lille ven, musen. Den vil høre om den lille travle postmus, som skulle bringe julepakker ud til alle sine venner i skoven.  I takt med historien, ændrer de før så kendte ting sig på magisk vis.

Hvornår? 14. december kl. 15

7. Julelys og julehygge

Besøg torvets smukke julemarked og gågaderne i Silkeborg med julelys og det smukke juletræ, som er tændt og åbent frem til jul. Der vil være koncert med Spire- og Teenkoret, som synger julen ind. Riverboat står klar med varm kakao, glögg og æbleskiver alle dage frem til jul.

Hvornår? Fra 21. november 

Magiske Styltegængere
Magiske Styltegængere

Magiske juleoplevelser for børn i december i Silkeborgs gågader

8. Magiske Styltegængere

Oplev de dygtige og fortryllende styltegængere, når de gæster midtbyen. Et magisk syn for både store og små – perfekt til at skabe nye juleminder i Silkeborgs gader. 

Hvornår? 12. december kl. 15-17

9. Skovnisseskole

Dybt under Det Gamle Rådhus i Silkeborg ligger Skovnisseskolen: Et magisk sted for børn mellem 5 og 11 år, der elsker jul, leg og eventyr. Her lærer nisseeleverne alt, hvad en rigtig nisse skal kunne. At bage deres egne pebernødder, øve ægte nissetricks, lave et lille håndværk og meget mere nisseri. Handel Silkeborg er arrangør. 

Hvornår? 5., 6. og 7. december kl. 13-18.30

Skovnisser
Skovnisser

10. Mød de drilske og søde skovnisser i Silkeborgs Gågader

Kan I finde de frække skovnisser, når I suser rundt i Silkeborgs gader? På udvalgte søndage i december har I chancen for at møde en eller flere af de frække skovnisser. De er venlige og altid klar til at sige hej – men pas på… de er fulde af drillenissestreger af første grad!

Hvornår? 14. og 21. december kl 11-14

11. Mød Nissen Niller i Silkeborgs gågader

Kom og hils på den hyggelige Nisse Niller og hans rensdyr Rudolf, når de rider rundt i midtbyen. De spreder juleglæde, godt humør – og måske et par sjove røverhistorier om livet som nisse. Handel Silkeborg er arrangør. Hyg og få gratis risengrød og saftevand ved torvet.

Hvornår? 6. december kl. 11

Den magiske engel spreder julemagi
Den magiske engel spreder julemagi

12. Den magiske engel spreder julemagi

Den magiske engel danser gennem Silkeborg midtby og spreder julemagi og tryllestøv. Hun smiler til alle, hun møder, og er I heldige, deler hun lidt af sit magiske tryllestøv med jer.

Hvornår? 13. og 14. december kl. 11-14

13. Besøg Museum Silkeborg og oplev nisseagenternes julejagt og historiske juletræ

Nissen har været på en historisk rejse og oplevet mangt og meget, men til sin store ærgrelse har han opdaget, at han har glemt flere af sine ting på rejsen. Derfor har han brug for sine bedste nisseagenter – jer! I kan også gå på opdagelse i udstillingerne og se de historiske juletræer.

Hvornår? 25. november -19. december kl. 11-16.30

Ansigtsmaling for børn
Ansigtsmaling for børn

14. Ansigtsmaling for børn

Kom og bliv forvandlet til en magisk sneengel, Rudolf eller få iskrystaller og glimmer på kinderne. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser, når Louise fra Kulørkufferten tryller med sine mange farver og pensler.

Hvornår 7., 14. og 21. december kl. 11-14

15. Mød Fader Jul i gågaderne

Mød Fader Jul, der spreder juleglæde, smil og varme ord til både store og små, og han elsker en hyggelig snak om julens ønsker. Handel Silkeborg er arrangør. 

Hvornår? 29. november samt 7., 13., 14., 20. og 21. december

Kreahygge med Mette fra "UdeUnger"
Kreahygge med Mette fra "UdeUnger"

16. Kreahygge med Mette fra "UdeUnger"

Torvet i Silkeborg får endnu engang besøg af Mette fra UdeUnger, som spreder julestemning med kreative juleaktiviteter. Her kan børn (og barnlige sjæle) lave det fineste julepynt og hjemmelavede julegaver – næsten alt sammen skabt af ting fundet i naturen. 

Hvornår? 20. december kl. 11-15

17. Skægkær Blæserne spreder julemusik i midtbyen

Kom i vaskeægte julestemning, når Skægkær Blæserne fylder Silkeborgs hyggelige gader med de bedste julemelodier! De spiller udvalgte dage i december, og I er mere end velkomne til at synge med, hvis I kender sangene!  

Hvornår? 6., 13. og 20. december

Motor Mille
Motor Mille

18. Motormille indtager Torvet i Silkeborg

Der er fuld gas på, når Motor Mille indtager Torvet! Hun synger, danser og laver sjov med børnene – præcis som vi kender hende fra DR Ramasjang og Cirkus Summarum. Glæd jer til et energifyldt show fyldt med musik, bevægelse og masser af grin.

Hvornår? 21. december kl. 14

19. Mød de frække juleegern

Frække juleegern på spil i Silkeborg! De to frække juleegern jagter julegodter i midtbyens gader, spreder juleglæde og giver kram eller high fives til alle, der har lyst. Så ser I dem på jeres vej, så sig endelig hej og ønsk dem god jul.  

Hvornår? 20. december kl. 11-13

Jul på Stougaarden
Jul på Stougaarden

Julemarkeder i Silkeborg og omegn

20. Jul på Stougaarden

Her kan I opleve Stougaardens autentiske jul for hele familien. Her er mulighed for at besøge gårdens dyrevenner, gå på opdagelse i juleboderne, staldbutikken, nissehulen og nissestien. Derudover kan I også fælde jeres eget juletræ i gårdens plantage.

Hvornår? 29. november - 21.december lørdage og søndage kl. 10-16.

21. Gothenborg Julemarked

Det traditionsrige julemarked på Gothenborg er fyldt med julehygge og stemning for hele familien. Julemanden deler julegodter ud, der er husflidsboder, æbleskiver, gløgg, og selvfølgelig kan I også købe Gothenborgs fjerkræ i gårdbutikken.

Hvornår? 29.-30. november og 6.-7. december lørdage og søndage kl. 10-16

22. Lindegårdens Julemarked

På Lindegårdens julemarked kan børnene få trækture på heste og lave skumfiduser over bål. Få varmen med kakao og gå på opdagelse i de søde julesager. Find inspiration til julens pynt.

Hvornår? 29. november kl. 12-16 

Julemarked på Museum Jorn
Julemarked på Museum Jorn

23. Julemarked på Museum Jorn

Den første weekend i advent afholder Museum Jorn et eksklusivt julemarked. Mød julemanden, kom i julestemning med julekoncerter, forkæl jer selv med gløgg og julelækkerier, deltag i kreative juleaktiviteter i værkstedet, fællessang og besøg de mange juleboder.

Hvornår? 29. og 30 november kl. 10-16

24. Jul i Sinding Gamle Smedie

Hyggeligt, lokalt julemarked i Sinding Gamle Smedie. Du kan se frem til håndlavede varer og vaskeægte julemagi.

Hvornår? 29.-.30 november og 14. december kl. 10-17

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben