Afsted! Her uddeles 50.000 gratis is på søndag

Efter en kold vinter er der gode nyheder for børnefamilier: Når Danmark skifter til sommertid søndag den 29. marts, fejrer 7-Eleven og Frisko det med at dele hele 50.000 gratis is ud.

Få gratis is på søndag. Fotograf: Frisko
19. marts 2026

Forkæl børnene på søndag, når 7-Eleven og Frisko langer gratis ud til de hurtige i anledning af sommertid. 

”Der er noget helt særligt ved den tid på året, hvor dagene begynder at strække sig, og man pludselig har lys med sig lidt længere. For os handler dagen om at skabe en lille pause midt i farten – et sted hvor man lige kan stoppe op, smile og mærke, at vi er på vej ind i en ny sæson. Det er blevet en skøn tradition, vi virkelig glæder os til hvert år,” siger Maria Otto, kommerciel direktør i 7-Eleven Danmark i en pressemeddelelse.

Find et isspot nær jer

Isene uddeles fra klokken 11 til 15 i udvalgte butikker i København, Odense, Aarhus og Aalborg – perfekt søndagsdestination med børnene. Traditionen med gratis is har kørt i 14 år, og i år er der desuden ekstra mange varianter at vælge imellem, fordi Frisko fejrer 80-års jubilæum. Her vil både være klassiske is, nyheder og varianter. 

Der uddeles en is per person, så det er først til mølle – men med op til 10.000 is per sted, er der god chance for at få en med på vejen. Kombiner turen med en legepladstur, og gør det til en hyggelig start på foråret. 

Gratis is
  • Hvornår? Den 29. marts 2026
  • Hvor? København: Nørrebrogade 155 (Nørrebros Runddel), København N Nørre Voldgade 13 (Nørreport st.), København K / Odense: Overgade 6, Odense/ Aarhus: Immervad 1, Aarhus / Aalborg: Jomfru Ane Gade 2, Aalborg
  • Find et is-spot nær jeg lige her
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben