Sådan overlever I ventetiden den 24. december

Ventetiden kan være lang den 24. december – især for familiens mindste. Kom de lange timer i forkøbet og hav lidt underholdning og aktiviteter klar i baghånden, som ungerne kan muntre sig med undervejs på den store dag.

Foto: iStock
12. december 2025

 Her kommer vores forslag til, hvad I kan lave den 24. december.

Foto: Experimentarium
Foto: Experimentarium

Besøg Experimentarium

Vidste I, at Experimentarium har åbent til kl. 14:00 den 24. december? Her kan I bl.a. opleve Julerød Bageby, den fine by af peberkagehuse, der atter er vokset frem i Experimentariums forhal, smutte i Miniverset eller gå på opdagelse blandt alle de sjove aktiviteter.

✔︎ Som medlem af Børn i byen får du 20% på Experimentarium

Foto: Alberte Cornelius
Foto: Alberte Cornelius

Køkkenhjælp

Lad gerne børnene være med til juleforberedelserne i køkkenet. Det kan f.eks. være snittearbejde til rødkålssalaten, at smutte mandler eller pynte et fint middagsbord. Hvis der er tid og overskud, kan I måske lave lidt eftermiddagsgodter sammen. Prøv disse nemme opskrifter på juleknas:

Opskrift: Julesmåkager
Opskrift: Nemme sprøde pebernødder
Opskrift: Skumpingviner

Læs bøger

Når de voksne har en ledig stund, så sæt jer ned og læs en bog sammen. Gå på biblioteket et par dage i forvejen og lån et lille forråd af gode bøger, der vil bringe glæde. Eller måske pakkekalenderen gemmer på en ny bog den 24. december?

Foto: Pexels
Foto: Pexels

Spil brætspil

Større børn og måske især søskende, der kan hjælpe hinanden og spille sammen, kan have stor glæde af en omgang brætspil til at fordrive tiden med. For de små kan Spejle Æg og Vildkatten være et hit, og for de store kan spil som f.eks. Ticket to Ride eller Afrikas Stjerne måske friste. Lån evt. spillene på biblioteket.

Gå i kirke

Tag familien med i kirke og bliv mindet om, hvorfor vi egentlig fejrer jul. Flere af byens kirker holder særlige julegudstjenester for børn den 24. december, tjek kirkerne i København.

Foto: Anna-Sophie Gruth Hemmingsen
Foto: Anna-Sophie Gruth Hemmingsen

Lav jeres egen julepynt

Hav en bunke papir klar sammen med saks og lim, og sæt ungerne i gang med at kreere nyt pynt til juletræet. De kan sagtens sidde og klippe-klistre, mens de voksne skræller kartofler. Eller måske I skal lave et krea-projekt sammen? Få idéer her:

DIY: Kunstigt peberkagehus
DIY: Genbrugsjulepynt af plastikflasker

Skærmtid

Lad ungerne komme i den rette julestemning med et par gode julefilm. Tjek på forhånd diverse streamingtjenester for fede juleklassikere. Lige nu kan I f.eks. se disse film på Netflix:

F for får: Et juleventyr
Drengen de kaldte jul
Familien Jul

Husk endelig også Disneys Juleshow på DR1!

Foto: Børn i byen
Foto: Børn i byen

Frisk luft

Gå udenfor og få brændt noget af julekrudtet af. Nogle børn kan blive så spændte, at det sætter sig som rastløs energi i kroppen. Det behøver ikke være en stor udflugt - en lille tur på legeplads kan sagtens være et fint afbræk på den lange dag. Tjek f.eks.:
De 10 gode legepladser
De 5 naturlegepladser
De 5 kunstlegepladser

Lav fuglemad

Send en kærlig tanke til fuglene ude i vinterkulden. Det virker måske som en mærkelig ting at lave fuglemad på juleaften, men børnene vil synes det er sjovt med en julegave til fuglene! Aktiviteten kan også være med til at fjerne fokus lidt fra julekulleren. Det er ikke svært at lave, husk blot at købe en pose vildtfugleblanding og fedtstof (fx palmin eller kokosolie) på forhånd. Tjek evt. en guide her. 

Foto: Zoologisk Have København
Foto: Zoologisk Have København

Ønsk god jul til dyrene i ZOO

Få en anderledes juleoplevelse og tag i ZOO for at ønske dyrene god jul! I kan selvfølgelig også prøve årets skøjtebane, gå på opdagelse blandt boder og møde julemanden. Den 24. december er der åbent til kl. 14:00.

✔︎ Som medlem af Børn i byen får du 15% på entré til ZOO året rundt

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben