4. APR 2026

Tag til denne sanselige og interaktive forestilling, hvor børn og voksne hjælper med at bringe farverne tilbage i verden.
Lulu Stjernebarn rejser fra stjernerne til jorden og opdager, at noget er galt. Farverne er ved at forsvinde, og det “Grå” breder sig. Menneskerne har mistet forbindelsen til hinanden og til deres indre legebarn. Sammen med den finurlige Hr. Gryde begiver Lulu sig ud på en rejse for at finde modet og troen på sig selv. Undervejs får hun brug for hjælp fra publikum.
Forestillingen har et analogt scenisk udtryk med fokus på nærvær, fællesskab og aktiv deltagelse. Publikum bliver en del af fortællingen og er med til at skabe det magiske univers.
Forestillingen er skabt af performer og danser Keren Gelfer, som spiller Lulu, i samarbejde med skuespiller Inna Zyrina Gordon Orr.
Fra børn 4-8 år og deres voksne. Gratis.






