8. APR 2026 - 2. MAJ 2026

Glæd dig til en helt ny, nostalgisk musicalkomedie for voksne (egnet fra 10 år og op) med 25 af de største klassikere fra Børne-MGP på Folketeatrets Store Turnéscene – fra skaberen af ”Vi maler byen rød: The Musical”! Køb billetter på billetlugen.dk nu: bit.ly/musical2026
Hvis du troede, at den var helt gal med eleverne i skolegården, så skal du se, hvad der sker på lærerværelset! Når de frustrerede lærere ikke bruger deres tid på at brokke sig om de umulige skolebørn, står de private intriger og kærlighedsforviklinger i kø på kryds og tværs, og det bliver bestemt ikke mindre kompliceret, da en uventet fyringsrunde pludselig står for døren! Hvem får lov til at beholde sit job, hvem ender med at få hinanden – og bliver man egentlig nogen sinde helt voksen i denne barnlige, absurde verden?
”Jeg tror det kaldes kærlighed: The Musical” er en hysterisk morsom musical af forfatter/instruktør Rasmus Mansachs, der tidligere har skabt den mest opførte danske musical fra dette årtusinde, ”Vi maler byen rød: The Musical”. Denne gang er det de største hits fra Børne-MGP’s ’guldalder’ i 00’erne, der står for skud! Kast dig ud i de barnlige minder og nyd gensyn med udødelige festklassikere som ”Kickflipper”, ”Arabiens drøm”, ”Tro på os to”, ”Shake Shake Shake”, ”Du ka’ sige ja-ja”, ”Tænker på et kram”, ”Turbofluen”, ”Du er ikke som de andre pi’r”, ”Stop stop”, ”Du er den som jeg vil ha’”, ”Sort snak”, ”Ti amo”, ”Jeg tror det kaldes kærlighed” og mange flere! Det bliver kickflippende vildt, tåbeligt, morsomt og underholdende på den mest festligt tænkelige måde i foråret 2026! Køb billetter på billetlugen.dk nu: bit.ly/musical2026
”Jeg tror det kaldes kærlighed: The Musical” er Musicalteatrets 20 års jubilæumsforestilling og er skabt til voksne som en nostalgisk, musikalsk teaterrejse tilbage til fortidens største MGP-hits. Forestillingen er egnet for alle fra 10 år og op og varer ca. 2 timer og 40 minutter inkl. pause. Vi gør opmærksom på, at musicalen opføres i Folketeatrets afdeling på Hvidkildevej 64, København NV (og ikke i Folketeatrets anden afdeling på Nørregade). Der er parkeringsplads med 4 timers gratis parkering lige foran spillestedet ved Grøndal MultiCenter.
Køb billetter på billetlugen.dk nu: bit.ly/musical2026






