20. NOV 2025 - 20. DEC 2025

Rejsekammeraten vender tilbage på Riddersalen til november!
Rejsekammeraten – efter H.C. Andersens eventyr – er en forestilling om tro, håb og tillid, hvor historien bogstaveligt talt folder sig op af scenen, som i en pop-up-bog.
Da den unge Johannes mister sin far, begiver han sig ud på en rejse i den store verden, for han har en ukuelig tro på, at gode ting venter ham. Undervejs får han selskab af en trofast rejsekammerat, og sammen møder de både trolde, forheksede prinsesser og utallige prøvelser. De skal meget igennem, men mon ikke Johannes vinder både prinsessen og kongeriget?
Oplev den anmelderroste forestilling Rejsekammeraten på Riddersalen til november 2025 – en visuel og musikalsk forestilling fyldt med humor, dukker og spilleglæde.






