24. NOV 2025 - 10. JAN 2026

Kig forbi Farum Kulturhus og oplev mere end 80 magiske værker af eleverne på de fire billedskolehold (2. klasse – 9. klasse).
Eleverne har arbejdet med forskellige udtryksformer som tegning, akrylmaling, akvarel, grafik og arkitektur. Og udstillingen viser eksempler på flora og fauna studier, fantasifulde havtemaer, design til lokal gavludsmykning samt arkitekturmodeller af ”Kan man bo i en sko” og park caféer. Eleverne er blevet undervist af billedkunstner Amalie Bechman, arkitekt Julie Dufour, billedkunstner Ruhul Amin Kazal og designer Christina Bruun Olsson.






