22. NOV 2026

Tag hele familien med til en svensk klassiker og se ‘Mere om os børn i Bulderby’. Inden filmen kan I hygge jer med en gratis kanelsnegl og en varm kakao eller kaffe. Filmen er en perfekt film til at varme op til juledagene!
‘Mere om os børn i Bulderby’ handler om børnene i Bulderby, der glæder sig til juletiden, men undrer sig over om det nu bliver en hvid jul i år. Manuskriptet er skrevet af Astrid Lindgren selv.
Billet: 50kr. pr. person
Filmen varer 86 min. og er med dansk tale. Tilladt for alle – anbefales fra 5 år.
Arrangementet er en del af NORDISK LYS – en ny filmfestival, der fejrer den nordiske kulturarv.






