19. AUG 2026 - 23. AUG 2026

Traditionen tro slår Maionet Teatret scenerødder på pladsen foran Tingbjerg Bibliotek & Kulturhus!
Glæd dig til årets forestilling ”Arnarulunnguaq – den store lille kvinde”. Forestillingen bygger på den sande historie om Arnarulunnguaq – den grønlandske kvinde, der for 100 år siden drog med polarforskeren Knud Rasmussen ud på en af verdenshistoriens længste slæderejser. Efter forestillingen er der åbent kreativt værksted i salen med Børnenes værksteder fra SMK.
Marionet Teatret spiller 10 udendørs forestillinger i Tingbjerg onsdag-søndag i uge 34. Det er gratis og uden tilmelding.
Spilletider i Tingbjerg
19-.21. august (Onsdag-fredag) kl. 9:30 og 10:30
22.-23.august (Lørdag-søndag) kl. 10 og 11






