Aarhus Ø har fået en ny legeplads, nemlig en naturlegeplads, hvor børnene kan lege med havneudsigt.


Tag børnene med til den nye legeplads med havneudsigt. På Pier 3 har Aarhus Watersports Complex opført en lækker naturlegeplads, som er værd at besøge.

Det fine legespot er udført i naturmaterialer, og her kan børnene både gå på line, lege i sandet og tage et hvil i hængekøjen med udsigt til vandet. Slå jer ned og nyd stemningen, inden I fortsætter rundt på Aarhus Ø, hvor der venter cafeer og flere legepladser, eller prøv kræfter med vandsport hos Aarhus Watersports Complex.



