Nu kan I snuppe børnene med til en fin, legesyg børnerevy, hvor de 6-12-årige får mulighed for at grine løs og undre sig over samfundet.


I Danmark er der stor tradition for at tage i revyen, og nu får også børnene altså deres helt egen børnerevy. Giv familien en fed oplevelse, og tag dem med en tur til Børnerevyen 2026, hvor der serveres satire i børnehøjde med humor og musik.
Det er Laus Høybye, Rikke Bilde og Kristian Holm Joensen, som kommer til at underholde byens unger med sketches på scenen. Den professionelle Børnerevy 2026 har premiere på Aveny-T den 27. august 2026. Børnene kan glæde sig til hjertevarm satire, hvor samfundstemaer som klima, demokrati og Trump bliver behandlet, men også emner fra børnenes nære liv som skole, leg og familie.
“Når børn lærer noget at kende, får de lyst til at engagere sig i det. Med Børnerevyen2026 vil vi give børn et første møde med revyen og samtidig skabe et rum, hvor de kan opleve, reflektere og tage stilling,” siger holdet bag forestillingen i en pressemeddelelse.



