28. MAR 2026 - 6. APR 2026

Klip gækkebreve og andre påskeaktiviteter på ARoS

Børn i Rainbow panorama. Foto: ARoS

Fejr påsken sammen med hele familien på ARoS fra d. 28/3 til d. 6/4

Klip et gækkebrev til Boy: Hele familien kan være med til at klippe kæmpestore gækkebreve på 80×80 cm, som I kan putte i Boys enorme postkasse. Når du sender et gækkebrev til Boy, kan du være med i lodtrækningen om at vinde et gavekort på 500 kr. til Panduro®. Der trækkes fem vindere efter påsken.

Find påskemotiver blandt ARoS’ kunstværker: I påske-kunstjagten kan I gå på opdagelse blandt kunstværkerne i ARoS udstillinger. Led efter harer eller tæl kyllinger i de mange malerier.

Flyv med fjer og løb med æg: Følg de små påskekyllinger ned til ARoS’ Niveau 3, og træd ind i et kreativt univers med påskeaktiviteter for hele familien. Her kan I dyste mod hinanden i æggeløb, dekorere påskeæg eller konkurrere om, hvem der kan holde en fjer i luften i længst tid.

Aktiviteterne i påsken er gratis med entré eller årskort. Alle under 18 er gratis.

Tidspunkter

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben