3. OKT 2026 - 25. OKT 2026

Tivoli Friheden inviterer hele familien til Halloween med gys, børneshows og livemusik!
Den 3. og 4. oktober og igen den 10. til 18. oktober kl. 14.00 kan parkens mindste gæster opleve Børste fra Minisjang. Børn inviteres ind i et hyggeligt univers fyldt med musik og leg, hvor der skal synges, danses og laves fagter til de velkendte Minisjang-sange. Efter showet bliver Børste hængende, så børnene kan komme helt tæt på til et billede, en high-five eller måske et stort Børste-kram.
Den 24. og 25. oktober kl. 14.00 vender Onkel Reje tilbage til Tivoli Friheden med det nye Onkel Reje & Erna Show. Sammen med sin assistent Erna og de energiske Onkel Reje Dansere byder han på et uforudsigeligt show med skæv humor, vilde trylletricks og masser af musik.
Det er også muligt at opleve mini-musicalen Nattens Tivoli. På scenen vækker 25 unge talenter fra Teaterhuset Filurens SGK-program fortællingen til live med sang, dans, finurlige karakterer og farverige kostumer. Oplev musicalen på Hermans fra den 11. til 18. oktober kl. 13.00 og 16.00.
Alt dette og meget mere kan opleves den 3.-4. oktober, hele efterårsferien fra den 10.-18. oktober og igen den 24.-25. oktober.
Det fulde program kan ses på Tivoli Frihedens hjemmeside.






