12. OKT 2026 - 16. OKT 2026

Mangler du en sjov og lærerig aktivitet for familien i efterårsferien? Tag med på omvisning for familier med børn i alderen 6-12 år. På omvisningen går I sammen i politikernes fodspor, hører historier og besøger nogle af de flotteste steder i Folketinget. Børnene får en central rolle i de små aktiviteter undervejs. I bliver fulgt rundt af en af vores omvisere, som guider jer igennem turen og sørger for, at I får en sjov og hyggelig oplevelse. Det er gratis at deltage, og omvisningen varer ca. 1 time.
Hver familie kan booke op til 6 pladser. Der er trapper og niveauforskelle undervejs, så noter det i din booking, hvis nogen i familien er gangbesværet/bruger kørestol.






