20. JUL 2026 - 26. JUL 2026

Bispens Marked 2026 på Spøttrup Borg

VM i Middelalderkamp på Spøttrup Borg. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Sidst opdateret 22. juni 2026 Kl. 11:11
  • Alle aldre

Når Europas største middelalderfest indtager Spøttrup Borg fra mandag den 20. juli til søndag den 26. juli 2026, forvandles Danmark til middelalderens internationale centrum.

Bispens Marked 2026 bliver det største nogensinde – med verdensmesterskab, ridderturneringer og middelalder i absolut verdensklasse. I anledning af Skives 700 års købstadsjubilæum udvider Spøttrup Borg sit traditionsrige Bispens Marked til en hel uge fyldt med spektakulære oplevelser, historiske rekonstruktioner, internationale deltagere og levende kulturhistorie i verdensklasse.

Ugens absolutte hovedbegivenhed bliver VM i middelalderkampsport! Mere end 800 kampklare kæmpere fra 30 lande er klar til at dystre i fuld rustning foran tusindvis af tilskuere.

Udover kamp forvandles hele borgområdet til et levende middelalderunivers med ridderturneringer, opvisninger, folkemusik, historiefortælling og meget, meget mere. Gæster kan også gå på opdagelse i Skiveegnens historie gennem 700 år!
Alt i alt vil der være masser at gå på opdagelse i for både børn og voksne.

Info
Det fulde program kan ses på hjemmesiden.
Der kan købes dagsbilletter eller ugebilletter. Pris varierer efter alder.
Det er muligt at købe mad og drikke på pladsen, men man er velkommen til at medbringe sit eget.
Der vil være et kørestolsområde ved siden af tribunen, som er gratis for vedkommende i kørestol + ledsager.

Tidspunkter

Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Log ind for at bidrage
Der er ingen kommentarer, skriv den første nu!
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben