Hvad skal I lave? Besøg det nye soppespot i Nordhavn, der åbnede sidste år - en skøn sommeroase.


Vandpjask + børn er altid en god ide! Styr ladcyklen mod Nordhavn, hvor Stubkajs skønne dyppezone står klar til at køle børnenes fødder.
Det runde bassin er nyt og blev indviet i maj sidste år. Bassinet har døgnåbent og er et fint afgrænset området i havnen, hvor det er tilladt at bade. Dyppezonen er omkranset af et lækkert, stort trædæk, og er altså et oplagt sted at sommerchille med de små.




