Ponytræk, sæbebobledisco & bålhygge: Besøg byens bemandede legepladser i vinterferien

Fyld vinterferien med masser af gratis sjov for byens børn på Københavns bemandede legpladser, vi guider jer afsted til krea, fastelavnsfest og klappedyr lige her!

Vinter på de bemandede legepladser. Fotograf: Københavns Kommune
7. februar 2026

Vi har udvalgt en bunke aktiviteter, som skyder op på byens bemandede legepladser i vinterferien, når de inviterer alle børn til masser af vinterferiesjov. Det er ganske gratis.

Bispeengen

Lav fastelavns-krea på legepladsen og hyg med hjemmebagt kage og varm kakao. 

Hvor? Hillerødgade 23B, 2200 København N

ByOasen

Smut til fastelavnsfest, lav bål og lege, spis fastelavnsboller og klap de søde dyr - her er både geder og kaniner. 

Hvor? Agnes Henningsens Vej 11, 2200København N

Husumparken

Vær krea med børnene og lav de fineste fastelavnsmasker på legepladsen i Husumparken.

Hvor? Nordrupvej 16, 2700 Brønshøj

Lergravsparkens bemandede legepladser. Fotograf: Københavns Kommune
Lergravsparkens bemandede legepladser. Fotograf: Københavns Kommune

Lergravsparken

Kom og lav jeres egen fantasifulde, farverige fastelavnsmaske eller fastelavnsris og lav snobrød over bål. 

Hvornår? Lergravsvej 16, 2300 København

Kildevældsparken

Tag til fastelavnskrea på Østerbro, prøv sæbebobledisco og lav jeres helt eget sværd.

Hvor? Vognmandsmarken 69, 2100 København Ø

Kulværket 

I Valby kan I lave badges, spille bob og skak, lave fastelavnsbål og kreere jeres egne fastelavnsmasker.

Hvor? Kulbanevej 16, 2500 Valby

Vinter i Valbyparken. Fotograf: Københavns Kommune
Vinter i Valbyparken. Fotograf: Københavns Kommune

Valbyparken

Besøg den dejlige naturlegeplads i Valbyparken, hvor I i vinterferien kan bage fladbrød.

Hvor? Hammelstrupvej 41, 2450København SV

Nørrebroparken

Slå jer ned til fastelavnsværksted og lav små tønder, fastelavnsris, masker og hatte. Her vil også være fastelavnshygge med boller og kakao. 

Hvor? Stefansgade 30, 2200 København N.

Huldgårds Plads 

Smut afsted og lav badges med vintermotiver, vær med til boldspil og lav fastelavnsmasker.

Hvor? Hulgårds Plads 6, 2400 København NV

I kan møde mange dyr på Remiseparken. Fotograf: Københavns Kommune
I kan møde mange dyr på Remiseparken. Fotograf: Københavns Kommune

Remiseparken

Prøv ponytræk, mød søde dyr, hold fastelavn og vær klar når pizzaovnen tændes. I kan også bygge i Børnebyggeren.

Hvor? Peder Lykkesvej 71-73, 2300 København S

Skydebanehaven

Kom og lav katte og klovne på pinde, lav kærlighedskort, mal på muleposer og vær med til Nintendo Switch-sjov.

Hvor? Absalonsgade 12, 1658 København

Enghaveparken

Vær med til at klippe klistre, spille bordtennis og bordfodboldspil. I legestuerummet kan de mindre børn lege og hygge sig sammen.

Hvor? Ejderstedgade 1, 1761København V

Besøg Tårnlegepladsen i vinterferien. Fotograf: Københavns Kommune
Besøg Tårnlegepladsen i vinterferien. Fotograf: Københavns Kommune

Tårnlegepladsen

Fang fuglene på byens tage ved Børsen eller snig jer op ad snegletrappen i Rundetårn. Spejlhuset er åbent med spil og samvær. I løbet af ugen vil der være pop-up-aktiviteter.

Hvor? Frederik V's Vej 4, 2100 København Ø

Wesselsgade 

Her kan I kreere seje fastalvnsmasker og male på lærred.  I kan også prøve kræfter med basket og fodboldtræning.

Hvor? Wesselsgade 12. 2200 København N.

Ørstedparken 

Glæd jer til pop-up krea med fastelavn og lanterner som en hilsen til Københavns lysfestival.

Hvor? Nørre Farimagsgade 2, 1364, København K

Vinter på de bemandede legepladser. Fotograf: Københavns Kommune
Vinter på de bemandede legepladser. Fotograf: Københavns Kommune
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben