Lad børnene hoppe i kostumerne og sus afsted til oasen Børnenes Jord, hvor der afholdes årets fastelavnsfest med optog og skøn stemning.


Børnenes og Beboernes Jord inviterer igen i år til en hyggelig og traditionsrig fastelavnsfest for hele familien den 15. februar 2026.
Som noget helt særligt går festen på gaden – bogstaveligt talt! Der bliver nemlig lavet LARM i kvarteret, når børn og voksne sammen går i optog. Tag endelig musikinstrumenter med hjemmefra: trommer, kazoo, grydelåg, rasler eller hvad I nu har, der kan larme og skabe god stemning undervejs. Efter optoget fortsætter festlighederne med tøndeslagning for alle aldre, og der vil være mulighed for at købe lækre fastelavnsboller, vafler, pølser og meget mere. En oplagt anledning til at tage udklædningen på og fejre fastelavn sammen i hjertet af Aarhus.


