Familie-hit! 3 x taglegepladser i København

Hvilken legeplads skal turen gå til i dag? Prøv byens taglegepladser, der byder på masser af plads at drøne rundt på i højderne.

Foto: Europaskolens legeplads. Fotograf: Adam Mørk / Realdania
25. april 2025

Tag på tour-de-taglegeplads - vi guider jer afsted.

Europaskolens legeplads. Fotograf: Adam Mørk / Realdania
Europaskolens legeplads. Fotograf: Adam Mørk / Realdania

Europaskolen: Leg i flere etager i Carlsberg Byen

Styr mod Carlsberg Byen, hvor Europaskolen venter med en fed legeplads, der fortsætter på flere etager og op på taget af den nybyggede skole. Uden for skolens åbningstid er alle velkomne til at lege eller bruge faciliteterne til udendørs træning. 

Hvor? Ny Carlsberg Vej 99, 1799 København

Tip! Efter legepladsbesøget kan I smutte forbi Bette Cafe, der også ligger i Carlsberg Byen - her kan I spise lækre snacks og komme ned i gear i børnevenlige lege-rammer.

Konditaget Lüders. Fotograf: Martin Heiberg
Konditaget Lüders. Fotograf: Martin Heiberg

Konditaget Lüders: Sjov i 24 meters højde i Nordhavn 

Konditaget Lüders gemmer sig på toppen af et stort parkeringshus i Nordhavn. Ved første øjekast kan man ikke se, at der ligger en stor, fed legeplads på toppen af det 24 meter høje p-hus, men det gør der altså! Her er både trampoliner, klastrespiral, gynger, masser af træningsfaciliteter og selvfølgelig en fantastisk udsigt over havnen og Øresund.

Hvor? Helsinkigade 28, 2100 København Ø

Tip! Besøg også lommeparken med det særlige havtema, som ligger lige under den fine legeplads.

Aktivitetstaget Bella. Fotograf: Caroline Hemmingsen
Aktivitetstaget Bella. Fotograf: Caroline Hemmingsen

Aktivitetstaget Bella: Snup en 16 m lang rutsjetur i Ørestaden

Tag turen op på den fine  taglegeplads i Ørestaden. Her kan I glæde jer til et mekka af sjov for ungerne. Her er der faciliteter til, at I både kan kaste jer ud i basket, fodbold og hockey, løbe på den 100 meter lange løbebane eller hoppe løs på legepladsens små trampoliner. Taget er tilgængeligt for alle, og har åbent hver dag fra kl. 07-21.

Hvor? Emma Gads Vej 10, 2300 København

Tip! Slut af på Ørestad Bibliotek, som har plads til gratis leg og en god billedbog. Her afholdes også tit særlige børneevents. 

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben