Sukker I efter en cafe, hvor der er plads til at børnene leger, imens de voksne nyder kaffen? Så sæt kurs mod Bette Cafés nye spot i Carlsberg Byen.


Den populære Bette Café, som har en fin familievenlig cafe på Nørrebro har nu også åbnet en skøn cafe i Carlsberg Byen, hvor børn er mere end velkomne.
Det kan være en stressende stund at have børnene med på cafe, men sådan er det ikke på Bette Café. Her kan børnene hygge sig i tumlerummet med caféens legetøj, og her er også fine puslefaciliteter og generelt plads til at være en familie med børn.
Her er prioriteret god kaffe, hjemmebagt kage og sandwich, som forældrene kan nyde med sænkede skuldre, imens børnene tegner, leger i tumlerummet og hapser børnemenu, bagværk fra Flere Fugle og babymos. Her er også tit events for barslende og børnefamilier som rytmik, babybongo, fastelavnsfest, barselscafe og meget mere. På Bette Café finder I en skøn familieoase.



