ANMELDELSE: For højt, for vildt og for meget! ★★★★★

På en kold februardag føles det magisk at træde ind i den oplyste foyer på Det Kongelige Teaters Gamle Scene. Min søn på fem, min datter på syv år og jeg er spændte på at opleve nationalscenens nye børneballet "For højt, for vildt og for meget!”.

Farvelæg ballettens karakterer

I balkonfoyeren giver en af teatrets dansere en kort intro før forestillingen. En god mulighed for lige at lande og lade poderne guffe snacks fra børneboksen, som man kan købe i teatrets kiosk. Min datter nyder at farvelægge ballettens karakterer ved et stort bord med tuscher og tegninger.

Fangende dans og farvede kostumer

Vi sætter os til rette i de bløde plyssæder. Salen sitrer, da musikerne stemmer deres instrumenter i orkestergraven. Sønnike er normalt mere til fodboldstøvler end tåspidssko. Hans lille skepsis over for balletgenren bliver blæst væk, da tæppet ryger op: I de samtlige 50 minutter, forestillingen spiller, er både han og vi andre fanget ind af vilde animationer, spraglede kostumer og dansere, der adræt svæver over scenen. Stykkets længde passer netop med, hvad de yngste teatergæster kan kapere.

Far sælger sine børn

"For højt, for vildt og for meget!” er kongelig balletdanser Sebastian Kloborgs ballet over Thomas Korsgaards børnebog af samme navn. Fra første trin fatter vi sympati for historiens tre søskende - Bror, Søster og Tredje – der danser, synger og spiller trompet, så det er en fest. Bare ikke for deres arbejdshest af en far. Han sværger til robotter, som han kan styre med knapper og kontrol. Børnenes kunst larmer i hans ører – han kyler ungerne i en papkasse og sælger dem på et loppemarked. Bunden hopper bare ud af hans plan. Heldigvis genforenes far og børn til sidst. Levende kunst overvinder robotter, lyder det vigtige budskab i vores digitale tid.

En visuel fest

Visuelt er "For højt, for vildt, for meget!" en fest med Petruska Miehe-Renards spraglede kostumer, Steffen Aarfings knivskarpe kulisser og Rasmus Ydes rappe videodesign. Animationerne er forrygende: Børnenes øjne er ved at hoppe ud, da komfuret danser, en kylling og broccolibuketter fra køkkenet flyver rundt som kasteskyts, og køleskabet forvandles til et ismonster.

Dirigent med humor

Det Kongelige Kapels musikere bærer danserne på instrumenternes lysende klange. Med højt hår og rødmalede kinder understreger dirigenten Matthew Scott Rogers ballettens humoristiske tone.

Giver stof til gode snakke

”Mor, må voksne sælge deres børn på loppemarked,” funderer min søn, da vi er på vej hjem. Vi får en god dialog om, at selv om børns larm godt kan gå os forældre lidt på nerverne sommetider, så bliver ungerne boende i vores hjem og vores hjerter. Tak til Det Kongelige Teater for at varme os i vinterkulden med en tankevækkende og visuelt stærk forestilling.