Børn i byens anmelder Stephanie har været i Ishøj Teater med sin familie og se Appelsiner & Citroner. En forestilling om leg og nærvær, der tager udgangspunkt i klassiske børnerim på en fin og nutidig måde.



Søndag formiddag tager jeg min familie med til Ishøj Teater. Min mand og jeg har aldrig været der før, men vores datter på 7 og vores søn på 4 har begge været der flere gange med deres børnehaver. Det er ret hyggeligt, at de kan kende stedet og tydeligt føler sig hjemme i de hyggelige rammer. Teatrets foyer og venteområde er større end forventet, og pænt indrettet med massevis af borde og bænke, hvor der kan spises madpakker og snacks både før og efter forestillingen. Vi voksne nyder en kop kaffe, mens børnene fiser rundt og leger, inden vi skal ind i salen.

Endelig bliver det tid til at krybe ind i teatermørket, hvor vi spændte sidder og iagttager scenen, der er bygget op om et stort rækværk med låger i. Som folk finder deres pladser, og vi bliver budt velkommen af teatrets medarbejdere, vokser spændingen og vi er alle meget klar til at opleve forestillingen. Det hele starter med, at vi møder Yrsa. En legende og finurlig pige, der vimser rundt og leger i sin have. Hun er virkelig underholdende og charmerende, og får flere gange publikum til at grine - blandt andet, når hun prøver at tale sig selv fra at lure i de flyttekasser, der står ovre ved naboen, men tilfældigt kommer til at kaste sin bold ned i en af kasserne, så hun bliver nødt til at hente den.

Yrsa møder Anders, der er den dreng, der skal bo i nabohuset. Han lever tydeligvis et noget andet liv end hende. Hun er meget opsøgende og vil gerne lege, men Anders er så dybt optaget af et spil på sin telefon, at han slet ikke bemærker hende. Det ender dog med, at Yrsa kommer til at smide Anders' telefon ned i en spand vand, og tegner en legecirkel, som de begge træder ind i. Det viser sig, at Anders har fødselsdag og skal skaffe en appelsin, så hans bedstemor kan bage den appelsinroulade, som han elsker. Det bliver derfor Yrsa og Anders' mission at lege sig til at skaffe appelsinen.

De to begiver sig ned i Fru Hansens kælder. Et sted med strenge regler, og hvor legen bliver både skræmmende, yderst underholdende og hvor spændingen stiger. Desværre har Fru Hansen netop solgt alle sine appelsiner til gardinmanden på den anden side af havet. Yrsa og Anders må krydse havet i en træsko og ender i et dilemma hos gardinmanden, hvor et lykkehjul enten kan skaffe dem en citron, en appelsin eller en ny telefon til Anders. Her kommer deres bedste og værste sider frem - for skal Anders være egoistisk og gå efter telefonen eller holde sig til planen om at skaffe en appelsin?

Det endelige valg kommer til udtryk gennem det, der må betegnes som forestillingens morale. Ved nærmere eftertanke er Anders nemlig ikke længere interesseret i telefonen, da den gave han har fået er meget bedre end spillet, han tidligere var så optaget af. Nemlig gaven at lege med Yrsa. Og på magisk vis dukker der en appelsin op, så de to nye venner kan slutte dagen af med et stykke appelsinroulade og en aftale om at lege igen i morgen.

Det er på mange måder en meget simpel opsætning med kulisser, der forbliver de samme hele vejen igennem, gamle børnerim, der laves til historier og sange, og kun Yrsa og Anders som figurerer på scenen. Alligevel er vi alle fire meget begejstrede, og kan kun give topkarakterer på alle parametre. Forestillingen falder lige ned i målgruppen - både i forhold til de 3-9-årige, der underholdes, og deres voksne, der hygger sig med det nostalgiske gensyn med børnerim fra barndommen. På alle måder virkelig fint. Efter forestillingen deler Yrsa og Anders pixibøger ud til børnene, som de med det samme sætter sig ud og kigger i, i det store, hule legetræ uden for salen.


