På jagt efter indendørs oplevelser for større børn? Så læs med her, hvor vi guider jer til fede steder i Aarhus.

KidsSjov Søndag
Hvor: DGI-huset, Værkmestergade, Aarhus C 
Hvornår: Hver søndag fra kl. 10 - 12 
Alder: 2 - 8 år 
Pris: 150 kr. eller tre klip 
Pak tasken og smut en tur forbi DGI-huset, når de hver søndag åbner hallerne, og klatrevæggene og springsalen tages i brug. Alle redskaberne bliver naturligvis også fundet frem, så I kan tumle, lege, hoppe og springe til den helt store guldmedale. Der er instruktør til stede i hallen.

Pigernes og drengenes historier
Hvor: Kvindemuseet, Aarhus C 
Hvornår: Permanent 
Alder: 6 - 17 år 
Pris: 65 kr - børn under 18 gratis 
Tag børnene med på Kvindemuseet, hvor udstillingen pigernes og drengenes historier illustrerer børneliv gennem 150 år. Udstillingen bygger på en række konkrete børns liv, og omhandler temaer som familie, skole, børnearbejde og leg samt forskelle på drenge og piger. En aktiv og skæg tur på museum, hvor der desuden må klatres på montrere, tegnes på tavlerne og hvor store som små må få lov at klæde sig ud! 

toilet
Legepladsen Kappelvænget
Hvor: Kappelvænget 52, 8210 Aarhus V
Hvornår: Hver dag 
Alder: Alle 
Pris: Gratis 
Kappelvænget er mest kendt for dets undendørs dyreliv, men faktisk er pladsens indendørs lokaler også fyldt med sjove og kreative aktiviteter. Her kan I male, sy eller prøve kræfter med at dreje ler, der efterfølgende kan brændes i en keramikovn. Stedet har også et tilhørende cykelværksted, hvis cyklen trænger til en kærlig hånd - her kan I snildt få en dejlig eftermiddag til at gå! 

Isdisco
Hvor: Aarhus Skøjtehal, Gøteborg Allé 9, Aarhus N 
Hvornår: Hver måned 
Alder: Til og med 10 år 
Pris: 65 kr. 
Kom med, når Aarhus Skøjtehal skruer ned for lyset og op for de farverige lamper og discomusikken, når der afholdes isdisco i skøjtehallen. Her er rig mulighed for at øve sine dansemoves eller skøjteteknik til den helt rigtige musik - mor og far er selvfølgelig også velkomne! 

LÆS OGSÅ: Gratis juleoplevelser i Aarhus

regnbue
Kreative udfordringer for hele familien
Hvor: Aros, Aarhus C 
Hvornår: Hver måned 
Alder: Alle aldre 
Pris: 25 kr. for Studio-aktiviteterne 
Det er altid et hit for børnene at løbe op ad den store vindeltrappe i Aros, og se Aarhus oppefra i alle Regnbuens farver. Men vidste du, at museet faciliterer kreative udfordringer for hele familien i Studio på niveau 3 med udgangspunkt i en aktuel særudstilling? En skøn måde at samle familien på! 

Shanes Verden på Naturhistorisk Museum
Hvor: Wilhelm Meyers Allé 10, Aarhus C 
Hvornår: Frem til oktober 2020
Alder: Alle aldre 
Pris: Voksne 95 kr. børn under 18 gratis 
Kom med ind i en verden af genbrugsmaterialer skabt af Shane Brox, kendt fra Shanes Verden på Ramasjang, når Naturhistorisk Museum fortolker FN's 17 verdensmål i børnehøjde - så både børn og voksne kan forstå og tale om dem. I udstillingens arbejdsområde kan I klippe og klistre finurlige kreationer, der måske bliver en del af udstillingen!


Indendørs legepladser
Hvor: Rundt om i Aarhus 
Hvornår: Alle dage 
Alder: Alle aldre 
Pris: Varierer 
Aarhus byder også på et væld af indendørs legepladser. Nogle af dem kender du formentligt, men ellers kan du se vores guide til indendørs legepladser.

LÆS OGSÅ: 10 indendørs oplevelser for de yngste i Aarhus


Fotos: 1) DGI-huset Aarhus, 2) Kvindemuseet, 3) Aros, 4) Naturhistorisk Museum