En offentlig tilgængelig hurtigløbsbane for fartglade rulleskøjteløbere. Den trafiksikrede 200 meter lange bane har halvcirkelformede endebuer og hælder svagt i svingene, så der kan komme rigtig meget fart på. Ja, faktisk kan man suse af sted med helt op til 40-50 km i timen – hvis man altså er rigtig sej! For at nå så langt er det nok en god ide med lidt undervisning. Århus 1900 giver undervisning op til 3-4 gange for en ti’er pr. gang. Derefter kan man tilmelde sig et hold. Der er ikke altid fart over feltet, hvorfor både yngre – ifølge med en voksen – og uøvede også er velkomne. Som rulleskøjtist er man mere bilist og cyklist end fodgænger, og derfor skal trafikreglerne overholdes – også på banen. Hjelm kan ikke anbefales nok. Der findes også en nybegynderkravlegård.

