Med havnebusserne har københavnerne fået sig et hurtigt transportmiddel i havnen og turisterne et alternativ til de traditionelle kanalrundfarter. Der er 3 havnebuslinier – linie 901, 902 og 903. De to førstnævnte har seks stoppesteder – Det Kongelige Bibliotek, Knippelsbro, Nyhavn, Holmen Syd, Holmen Nord og Nordre Toldbod. Linie 903 er en særlige opera-havnebus, som udover de almindelige stoppesteder lægger også til ved indsejlingen til Nyhavn og ved trappen foran Operaen. Barnevogne kan nemt tages med om bord – fra kajerne ved stoppestederne er der en rampe ned til de flydende anløbsbroer.
For yderligere oplysninger om priser for 2009 ring eller tjek hjemmesiden.