12. AUG 2026

Solformørkelse 2026

Sidst opdateret 23. juni 2026 Kl. 12:31

Oplev solformørkelsen fra Amager Strand. Tag familien med til eftermiddagens aktiviteter og slut dagen af med en særlig solnedgang over Benzinøen.

Onsdag den 12. august 2026 kan solformørkelsen opleves fra Amager Strand. Formørkelsen begynder kl. 19.10, topper kl. 20.03 og fortsætter frem mod solnedgang. Find en plads med frit udsyn mod vest og oplev Månen dække en stor del af Solen, mens den går ned over Benzinøen. Solformørkelsesbriller udleveres ved Naturcenter Amager Strand hele dagen.

Varm op til solformørkelsen på Amager Strand
Fra kl. 15.00 til 18.00 kan du besøge vores solværksteder, hvor vi undersøger sol, lys og skygge gennem en række aktiviteter for både børn og voksne. Her kan du eksperimentere, bygge, undersøge og blive klogere på Solen og de fænomener, der opstår, når lys møder landskaber, bygninger og mennesker.

Tag gerne madpakken med og nyd eftermiddagen på stranden. Find en plads i sandet, så du er klar, når solformørkelsen begynder. Fra Amager Strand kan vi følge Månen, der bevæger sig ind foran Solen, mens den står lavt over byens tage. Formørkelsen udvikler sig, mens Solen nærmer sig horisonten, og kan opleves helt frem til solnedgangen over Benzinøen.

Tidspunkter

Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Log ind for at bidrage
Der er ingen kommentarer, skriv den første nu!
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben