25. APR 2026

Solbjerg for de yngste : Musiksanseriet

Tag dit barn med til en nærværende og sanselig legekoncert, hvor børneblues, ørehængere, råswingende dansehits og afslappende lyttesange sætter stemningen. Gulvet er ryddet, så store og små kan danse, snurre, svinge – eller bare være.

For børn hænger musik, sansning og bevægelse uløseligt sammen. Børn sanser musikken med hele kroppen, og til Musiksanseriets koncert inviteres publikum derfor til at være med i musikken – med kroppen, stemmen, fantasien og kreativiteten.

Kom og vær med til en legesyg stund, hvor der er plads til både ro og tempo, til fordybelse, energi og masser af musikalsk magi – for børn og voksne.

målgruppe: 0-6 år

Fri entré

Solbjerg for de yngste

Solbjerg kirke præsenterer en helt ny koncertrække for børn og hele deres familie. Vi skal lytte, vi skal danse, synge, råbe og have det dejligt og det hele foregår i et af Frederiksbergs smukkeste og lyseste rum.

Vi starter altid kl. 10.00, der er fri entré og koncerterne tager
max. 35-40 min. Korte koncerter der kan give energi og godt humør til resten af weekenden. Koncerterne henvender sig mest til de yngste, dvs. børn der går i børnehave, indskoling og deres forældre, søskende og bedsteforældre. Vi glæder os!

Tidspunkter

0 bidrag fra Børn i byens brugere

Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Log ind for at bidrage
Der er ingen kommentarer, skriv den første nu!
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben