28. MAJ 2026 - 30. MAJ 2026

Fem opdagelsesrejsende er landet et nyt og ukendt sted. I al hemmelighed begynder de at indsamle viden om de fremmede, de møder på deres vej – de sniger sig gennem gaderne, følger efter, observerer, spejler, kopierer og forsøger på bedste vis at få en forståelse af de mærkelige væsener, der ser ud og bevæger sig på måder, de aldrig har set før.
Ved samlingsstedet deler de observationerne fra deres vandringer, og i fællesskab samles alle informationer i et rituelt musisk og koreografisk klimaks, der efterlader konklusionen på undersøgelserne: Deres billede af den verden, de er landet i.
REFLEKTOR er en danseforestilling for alle aldre om at være fremmed og udenfor. Om ikke at forstå eller følge reglerne. Om ikke at høre til, men stadig finde og insistere på sin plads.
Medvirkende Anna Rask Fischer, Christian Rugaard-Larsen, Heidi Bjeverskov, Jakob Linding, Louise Kolditz
Koreografi & Iscenesættelse Gunilla Lind og Raphaël Eder-Kastling
Musik Kristoffer Rosing-Schow
Musiker og afvikler Jens Villy Kock
Kostumedesign & Headpieces Tilia Lind Hasselager
Kostumer Fie von Veer
Produceret af Glad Teater i samarbejde med Københavns Kommune
Glad Teater er Danmarks professionelle platform for inkluderende scenekunst. Siden 2006 har teatret skabt scenekunstneriske forestillinger med et ensemble pt. bestående af 18 uddannede skuespillere med funktionsvariationer. Glad Teater er en del af Glad Fonden, der bl.a. også huser TV-Glad.






