24. JAN 2026

Lørdag d. 24. januar inviterer foreningen Sammen om Valby til et helt nyt vinterarrangement som en slags opvarmning til sensommerens Valby Dage.
Nytårskur i Valby er et åbent arrangement med musik, gratis champagne, aktiviteter for børn og lokale boder.
På Tingstedet kan man blandt andet se frem til børnevenlige aktiviteter som skumfiduser over bål, ansigtsmaling, popcorn, ballondyr og fodbolddart, mens lokale butikker og restauranter byder på smagsprøver og vinterlige lækkerier.
Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding.
Se det fulde program på valbydage.dk






