12. OKT 2025 - 7. DEC 2025

Har du nogensinde drømt om at trylle små farverige kager frem – sprøde udenpå og bløde indeni? På vores macaronkursus hopper vi direkte ind i det søde univers og leger os frem til de fineste franske macarons!
Tag mor, far, bedstemor eller din bedste ven i hånden – her er plads til både børn og voksne, der har lyst til at bage, grine og smage sig igennem dagen.
Vi viser dig alle de små tricks til hvordan dine macarons får deres små “fødder", hvordan skallerne bliver glatte og blanke og selvfølgelig hvordan du fylder dem med ganache, der smager som en lille bid af himlen.
Du får selv lov til at piske, sprøjte, bage og fylde – og pludselig står du med en bakke fuld af farverige franske herligheder. Undervejs holder vi selvfølgelig også en pause hvor der er tid til lidt hyggesnak og smagsprøver.
Så hop med på macaron-eventyret – vi lover, at det bliver sødt, sjovt og fyldt med kager i alle regnbuens farver!



