15. AUG 2026

Lørdag d. 15. august kan børn 0-6 år og deres forældre, bedsteforældre og venner deltage i en sjov og aktiv formiddag i Frederiksberghallerne!
Efter en fantastisk festival sidste år gentager Frederiksbergs foreninger og FIU succesen, og inviterer børn og voksne til at prøve kræfter med forskellige idrætsgrene og hold, som man kan starte på i den nye sæson. Alle hold har plads til nye medlemmer!
🔄 Festivalen er opdelt i fem runder med start hver halve time:
Kl. 9.00 – 9.30 – 10.00 – 10.30 – 11.00
Hver familie deltager i én runde og roterer mellem stationerne, hvor hver aktivitet varer ca. 20–25 minutter.
🎟️ Tilmeld jer – det er gratis, og så er I sikret en plads fra morgenstunden.
📣 Fordeling af aktiviteter bliver vist frem på dagen (I år er parasport også repræsenteret)
📸 Bemærk: Der vil blive taget billeder under arrangementet til brug i Frederiksbergs foreninger samt FIU’s kommunikation og markedsføring.
👟 Husk: Deltagere bedes møde op i sportstøj og med både fodtøj til indendørs og udendørs aktiviteter.
Dette event gennemføres i samarbejde med projektet “Flere 0–6-årige”, som er støttet af Bevæg dig for livet.





