9. MAJ 2026

Børnelitteraturfestival Løvehjerte 2026

Foto: Løvehjerte festival

LØVEHJERTE afholdes for syvende gang lørdag den 9. maj 2026 på Biblioteket Frederiksberg. Her kan 4-10 årige og deres familier møde forfattere og illustratorer og høre om deres arbejde og få læst højt af deres populære bøger.

I kan bl.a.:
- Møde den dobbelte danmarksmester i improvisation Sisse Gram de Fries (kendt fra Orlaprisen) og høre om universet i hendes podcast Min oldefars drømmebil
- Høre den nye Rasmus Klump forfatter Merlin P. Mann (Taynikma, DR Fredags TamTam serien Høj) læse højt af en splinterny Rasmus Klump historie.
- Møde den prisvindende tegner og forfatter Palle Schmidt (Nelson-bøgerne, Ludvig & Leo) og være med til at lave en historie i fælleskab
- Høre forfatter Annie Bahnson (Vinderblik, kunsten at kysse i en campingvogn), læse højt af sin helt nye bog Den næsten sande historie om Rumhunden Lajka

Der vil også være et kreahjørne, hvor I kan tegne, klippe og klistre og så kan man vinde præmier i bog-bingoen!

LØVEHJERTE 2026 afholdes på Biblioteket Frederiksberg. Løvehjerte Festival arrangeres af en frivillig forening i samarbejde med Biblioteket Frederiksberg og med støtte fra Frederiksberg Kommune og FrederiksbergFonden.

Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Log ind for at bidrage
Der er ingen kommentarer, skriv den første nu!
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben