23. SEP 2026 - 25. NOV 2026

Træd ind i Arkæologisk Værksted og følg med, når arkæologerne arbejder med spændende fund fra byens udgravninger.
Hvordan ser det egentlig ud, når arkæologer bearbejder de fund, der graves op i København? Hver onsdag eftermiddag åbner Københavns Museum dørene til Arkæologisk Værksted. Her kan du komme helt tæt på arbejdet med at registrere, dokumentere og pakke de mange genstande, der bliver fundet i jorden – fra keramik og glas til lædersko, strikkede strømper og små silkehuer.
Du får mulighed for at se arkæologerne over skulderen og stille spørgsmål om både fundene og metoderne bag arbejdet. Det er en sjælden chance for at opleve den del af museumsarbejdet, som normalt foregår bag lukkede døre.
HVOR:
Arkæologisk Værksted, Stormgade 20 – på hjørnet af Stormgade og H. C. Andersens Boulevard
HVORNÅR:
Alle onsdage september, oktober og november kl. 15-17.
PRIS:
Adgangen til det arbejdende, arkæologiske værksted er gratis.





