Fra Høje Taastrup St. er der altid et tog til familiens weekendplaner! Vi har samlet 10 ideer til jeres næste udflugt.


Artiklen er bragt i samarbejde med DSB


Har I små Harry Potter fans derhjemme? Så skal I tage en tur til den tematiserede Harry Potter legeplads i Albertslund. Legepladsen ligger godt gemt i et boligområde, afskærmet fra tung trafik. Her er bygget finurlige troldmandstårne, der er forbundet af broer og rør. Derudover er der flere sjove træfigurer, sansegynge, rutsjebane og et borde/bænkesæt, hvor man kan spise sin medbragte mad.
Nærmeste station: Albertslund Station (30 minutters gang / 8 minutters cykeltur)

Besøg Carlsbergbyen - Københavns nye bykvarter. Her kan I f.eks. besøge den ultra børnevenlige Bette Café, der byder børnefamilierne indenfor med legerum og hjemmelavet økologisk mad til både børn og voksne. Cafeen ligger på Kildepladsen, hvor der også er en fed legeplads med bl.a. rutsjebaner.
Nærmeste station: Carlsbergbyen (6 minutters gang)

Ohøj! Tag en tur på vandet med GoBoat. Her skal I selv agere kaptajner og styre båden rundt i Københavns kanaler - en sjov oplevelse for hele familien! Turen starter fra Islands Brygge, der ligger ca. 15 minutters gåtur fra Hovedbanegården.
Få op til 10% rabat hos GoBoat med DSB Plus
Nærmeste station: Københavns Hovedbanegård (15 minutters gang)

Er I vilde med Thomas Dambos trolde? Så skal I måske besøge én, I ikke har hilst på før. Tag toget til Allerød St., hvorfra I kan gå en fin tur gennem Ravnsholt Skov og hilse på trolden Hanna Halerød. Trolden ligger ca. 25 minutters gang fra stationen og er særlig sjov på grund af hendes lange hale, som indbyder til leg og måske "jorden er giftig" med børnene.
Nærmeste station: Allerød St. (25 minutters gang)

Sæt kurs mod Konditaget Lüders i Nordhavn! Her kan I lege i 24 meters højde med udsigt over havnen og Øresund. Legepladsen ligger på toppen af et parkeringshus, og har både gynger, trampoliner, en klatrespiral og træningsfaciliteter. En sjov og anderledes legeplads, hvor hele familien kan more sig.
Nærmeste station: Nordhavn (10 minutters gang)

Tag på weekendtur til Taarbæk. Ved havnen ligger Taarbæk Skole, der har den fineste legeplads med havudsigt. Legepladsen er bygget som en lille havneby i børnehøjde, hvor ungerne f.eks. kan klatre op i fyrtårnet med rutsjebane, klatre på et stort fiskestativ og en kæmpe and, holde øje i udkigstårnet og meget mere. Bagefter kan I gå en tur på havnen med en kop varm kakao eller kaffe to-go.
OBS: Legepladsen kan kun besøges i weekender eller aftener, når skolen er lukket.
Nærmeste station: Klampenborg St. (19 minutters gang)

Rejs tilbage til vikingetiden med et besøg på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Her kan I bl.a. besøge børneuniverset "Børnebygden" i Vikingeskibshallen, hvor I gå på opdagelse i børnenes egen landsby, og f.eks. prøve et legekøkken fra vikingetiden eller udforske håndværkstraditionerne. Efterfølgende kan I mætte maverne i Café Knarr, der også har børnemenu.
Få rabat på Vikingeskibsmuseet med DSB Plus
Nærmeste station: Roskilde St. (26 minutters gang)

Er ungerne vilde med at klatre? Så skal I besøge Boulders' klatrehal i Valby. Her er børn er meget velkomne og kan klatre gratis til og med 4 år, hvis de er ledsaget af en betalende voksen. Små børn skal så vidt muligt bruge børnevæggene, men må klatre overalt, hvis de er under opsyn.
Nærmeste station: Valby St. (9 minutters gang)

Tag turen til Vordingborg og besøg Danmarks Borgcenter. Her kan store børn lære om middelalderens magtfulde konger og dronninger, komme op i det 36 meter høje Gåsetårn og opleve borgen under belejring! I kan også gå på opdagelse på den historiske slotsruin, se arkæologiske fund, besøge caféen m.m.
Nærmeste station: Vordingborg St. (14 minutters gang)

Besøg det lille fine børneområde ”Børnenes Brandstation” på Brandmuseet. Her kan børn helt gratis klæde sig ud og lege brandmænd og ambulancereddere, der slukker ildebrande, redder bamser ud af det brændende hus og giver behandling på ambulancens båre. Der er åbent tirsdage og lørdage kl. 10-14.
Nærmeste station: Sydhavn St. (4 minutters gang)


