ANMELDELSE: ROD ★★★★☆

Den lilla plakat med det lysende insekt stråler på Teater Zeppelins låge, da min syvårige datter og jeg ankommer for at anmelde forestillingen ROD. Illustrationen er optimistisk, foromtalen mere dyster: ”En fortælling i børnehøjde om at have det svært”, erfarer vi i introteksten.

Skuespillerne fanger os ind

Ved salen står folk i kø for at kapre en unummereret plads. De skrånende rækker sikrer heldigvis alle et fint scenesyn. På slaget starttid bliver salen mørk. Min datter rykker mig i hånden – heldigvis bliver vi straks fanget ind af stærke lyseffekter, stemningsfuld musik og medrivende skuespilpræstationer.

Boksedreng møder guitarpige

Handlingen er på overfladen enkel: Forældrenes skilsmisse driver drengen Rod, sejt spillet af Simon Hilmoine, på flugt. Han bokser med livet og mod sine venner - det viser hans håndforbinding og forslåede øje. I en forladt togvogn sover Rod på gamle aviser. Indtil pigen Billie med guitaren, kækt dramatiseret af Maria la Cour, kommer og kræver vognens hængekøje. Hendes historie afspejler Rods med fraværende forældre. Hun skralder mad fra containeren og fantaserer om Amsterdam. Hen over kridtstregen, som Billie opdeler togvognen med, bliver hun ven med Rod.

Sommerfugl giver nyt håb

Ind fra oven svæver Lukas til smuk regndråbemusik. Drengen, som Johan Damgaard- Lauritsen personificerer finurligt og sælsomt, nørder med insekter og ligner selv en sommerfugl. Han hjælper de to venner på vingerne, men Rod må erkende, at det kræver tid og tålmodighed at få luft under sit drømmeliv.

Børn ser sig selv

ROD er Teater Zeppelins sympatiske ambition om at bringe debatten om børn og unges mistrivsel ned i et perspektiv, de udsatte ser sig selv i. Det lykkes for kunstnerisk leder Mie Brandt og hendes hold – det her er virkelighedsnært teater med karakterer og problematikker, vi genkender fra hverdagen.

Stykket udfordrer de yngste

Forestillingen holder flyvehøjde i de 65 minutter, den varer. Alligevel føles forløbet uden pause langt for barnet på syv år – den minimumsalder, teatret sætter for stykket. Bag den konkrete handling åbner sig et overvældende fortolkningsunivers: Hvorfor bliver karaktererne til sommerfugle? Hvad betyder replikker som ”læg det gamle bag dig, så nyt kan folde sig ud”? Det kan virke abstrakt for de yngste.

Giver grobund for fine snakke

På vej hjem taler min datter og jeg om, hvor ondt det kan gøre at blive svigtet af sine nærmeste. Og om, at vi alle har brug for at føle os elsket og anerkendt. Tak til Teater Zeppelin for at starte en god samtale om eksistentielle temaer. Emner, vi længe vil kunne lukrere på.