Er dit barn også vild med Alfons Åberg? Så skal du læse med her, hvor vi guider til alt fra film og bøger til seje oplevelser i Åberg universet.
Vi har samlet en bunke tips til fans af Gunilla Bergstrøms elskede figur Alfons!
Leg med "ABC, Alfons Åberg" er en virkelig fin app til de små. Her kan børn lære bogstaver og lege med lyde og ord i det skønne Åberg univers. Selvom appen anbefales fra 4 år, kan mindre børn sagtens få glæde af den!
Smut en tur på biblioteket og forsyn jer med en bunke Alfons Åberg bøger. Der er udgivet et hav af historier om den lille fyr for børn i alle aldre - både papbøger og højtlæsningsbøger.
I 2022 var det 50 år siden, at Alfons Åberg for første gang så dagens lys, og i den anledning kan I nu nyde et gensyn med drengen fra den svenske børnebogsforfatter Gunilla Bergströms populære bøger. I denne film fylder Alfons seks år. Tante Fiffi skal arrangere en fødselsdagsfest for Alfons, men det bliver en lidt anden type fest end den, Alfons allermest ønsker sig.
Kan I ikke få nok af Alfons Åberg, skal I sætte kursen mod Gøteborg. Alfons skaber, Gunilla Bergström, er nemlig født i Gøteborg, og derfor finder I også Alfons Åbergs helt eget kulturhus i byen. Blot et stenkast fra hovedbanegården, og lige i nærheden af den smukke Trädgårdsföreningen ligger dette lille vidunder, hvor I kan se forestillinger, opleve Alfons Åbergs fantasiverden og børnene kan lege i timevis. Inde i parken Trädgårdsföreningen er også en rigtig god legeplads, hvis der er mere krudt, der skal brændes af.
Hvis ikke I orker at tage helt til Gøteborg, kan I også bare nøjes med et smut til Malmø. Her kan I besøge legelandet Funnys Äventyr, som er baseret på figurerne fra mange af Sveriges elskede børnefortællinger. Her kan I lege i Alfons Åbergs stue, sige hej til Mumi, besøge Peddersen og Findus og meget mere.
Pift børneværelset op med masser af fine Alfons sager. Boozt.com har alt fra opbevaringskufferter til stableklodser, og også jollyroom har et lille udvalg af bamser og legetøj.