Gør oktober ekstra magisk, tag en tur i gode gamle Tivoli, der netop har åbnet dørene for et stemningsfuldt Halloween-univers. Vi guider jer af sted.

Vær med, når Halloween rykker ind i Tivoli med edderkopper, fugleskræmsler og (u)hyggelige oplevelser. Det er 21. gang, Tivoli fejrer Halloween, og igen i år kan I gøre efteråret lidt hyggeligere med en tur i Halloween-klædte Tivoli.

Børnene kan opleve mere end 20.000 græskar, og husk også at gå forbi Plænen, hvor der står fristende Halloween-boder klar. Børnenes ven Rasmus Klump går på scenen med en fin Halloween-forestilling, og når mørket falder på, venter der illuminationsshow med lasere, røg og lys. Trænger I til en pause fra uhyggen, kan I tjekke det helt nye Hikari-område ud eller kaste jer over sæsonens nuttede Halloween-snacks som spøgelses- eller flagermus-is Forlystelserne kører også under Halloween, så der er rig mulighed for at kombinere efterårshyggen med en tur i Tivolis forlystelser.

✔︎ Medlemmer af Børn i byen får 15-17% på entré, turpas og Tivolikort

