Bemærk: Anmeldelsen er fra foråret 2025

ANMELDELSE: Lille Frø ★★★★★☆

Frøens tis i tasken. Den gimmick griber min søn på fem og hans ven på seks år stærkest, da vi sammen anmelder ”Lille Frø”. Med en handlingstråd, der flugter med Jacob Martin Strids børnebog af samme navn, iscenesætter skuespillerne Ditte Ylva Olsen og Stine Quistgaard Pagh fra Teater Fantast overbevisende værket: Vi ånder med det grænsesøgende frøbarn, der i en meteor katapulteres ind i lejligheden hos en regelret frøfamilie.

Børn med forventning i øjnene

”Lille Frø” har en stor fanskare: Allerede på Hauser Plads’ indhegnede legeplads møder vi grupper af børn, der med forventning i øjnene og rugbrødsmadder i hænderne hænger ud før forestillingen. Sammen søger vi over mod Anemonens spraglede gård og ind i teatersalens mørke.

Siddepladser er et puslespil

Her skaber de unummererede pladser lidt tumult: Det er et logistisk puslespil at få alle gæster placeret på puder, bænke og stole, så de mindste har frit udsyn og samtidig kan holde en voksen i hånden. Det lykkes til sidst; forestillingen kan starte.

Ballade bliver til kunst

De to skuespillere giver den gas som uniformerede kustoder på kunstudstillingen med Lille Frøs aparte værker: En telefon er bagt i ovnen og smeltet flad. En bog er badet i sæbebobler. Bøfferne har Lille Frø kastet i panderne på sine søskende. Det her er ophøjet kunst, ikke banal børneballade, proklamerer kustoderne i så højtidelig en tone, at vi tror dem.

Kustoder med mange ord

”Hvornår bliver det sjovt,” småklynker et barn i salen flere gange. Skuespillerne taler ganske rigtigt for meget. Heldigvis løfter de visuelle elementer - den flyvende helikopter, det adrætte dukkespil og kustodernes tuschkamp på hvide skjorter - de lange verbale passager.

Frøen stikker af

Et højdepunkt er, da Lille Frøs adoptivforældre hiver den til skolepsykolog. Med sin handlingsplan vil han strømline Lille Frø. Den reagerer ved at antænde psykologens hår. Seancen går op i røg – bogstaveligt talt. Lille Frø lader sig ikke putte i psykolog-kasse. Afmægtige skælder forældrene den ustyrlige frø huden fuld. Den tager konsekvensen – og toget til et snekoldt bjerg, som den bestiger i ensomhed.

Fra ensom til anerkendt

Heldigvis ender det godt: Kustoderne inviterer alle os tilskuere op på scenen og ind i Lille Frøs kunstudstilling. I ’Den grimme ælling’-stil betager den slemme frø svanestolt verden med sine værker. En optimistisk outro på forestillingen om at blive udstødt, fordi man er anderledes.