8 skattejagter for børn

Ta' på sikker, udendørs skattejagt med ungerne - vi guider til de allersjoveste, anderledes og særlige af slagsen lige her.

Foto: Rasmus Cornelius
19. marts 2024
Foto: Rasmus Cornelius
Foto: Rasmus Cornelius

Den med detektiv-arbejde

Solve A Mystery tager jer ikke bare på en skattejagt, men på vaskeægte detektiv-arbejde, når de mystiske sager skal opklares. I vælger selv, om I vil opklare Mordet ved Rundetaarn, Drabet ved Amalienborg Slot eller Mordet ved Christiansborg Slot, eller om I vil tage på Forbryderjagt i Nyhavn.

✔︎ Med Børn i byen Klubben får du 20% hos Solve A Mystery

Foto: Thomas Damsbo 
Foto: Thomas Damsbo 

Den med kæmper

I naturen der grænser op til København ligger seks store, venlige kæmper på lur. De seks glemte kæmper er lavet af kunstneren Thomas Dambo for at lokke os til at udforske områder udenfor storbyen. De er alle store nok til at klatre i, læne sig op ad, sove i og tage selfies med. Så tag på skulptur-skattejagt efter de seks kæmper på Vestegnen eller de mange trolde, der gemmer sig over hele landet.

Foto: Mystery Makers
Foto: Mystery Makers

Den med historiske vingesus

Prøv Mystery Makers nyeste Mystery Hunt rettet mod børn fra 8 år. Her skal hele familien på detektivjagt og fange en rubintyv! Jagten foregår i H.C. Ørstedsparken og tager ca. en time - så det er dejligt overskueligt med børn.  Kom med på en sjov og legende gådejagt i en af Københavns smukkeste parker!

Foto: Thomas Rousing, VisitCopenhagen
Foto: Thomas Rousing, VisitCopenhagen

Den der tager hele dagen

Tag på skattejagt i hjertet af København med CITY-HUNT. Turen starter og slutter omkring Rådhuspladsen, og undervejs går ruten forbi forskellige seværdigheder, legepladser, ishuse og andet sjovt. Det tager cirka 2-4 timer at gennemføre skattejagten, men hvis I bruger tid på legepladser, is og caféer undervejs kan det nemt blive en hyggelig heldagstur.

Foto: Børn i byen 
Foto: Børn i byen 

Den i naturen

Pak en lækker madpakke, og tag familien med på en omgang naturbingo i en park eller en skov, hvor I kan boltre jer blandt træer og åbne vidder. Skovturen får en sjov og anderledes dimension, når I jagter forskellige naturgenstande, og konkurrerer om, hvem der først får fuld plade! I kan enten lave jeres egne plader hjemmefra med tegninger af forskellige blade, nødder, insekter og lignende, eller I kan printe Sebras gratis naturbingo-plader her.

Foto: Gyngemosen 
Foto: Gyngemosen 

Den med gåder og lokale skatte

Local Treasure er en skattejagt på mobilen helt uden app eller login. I bevæger jer rundt i lokalområdet og finder de lokationer, der dukker op på telefonen - undervejs skal I finde nogle koder, der tastes ind, så I til sidst finder frem til "skatten".

Foto: Jumpstory
Foto: Jumpstory

Dem med mobilen

Prøv Geocaching og tag på skattejagt i København - ja sågar i hele verden. Appen guider ud fra ledetråde og korrdinatsæt til små "skatte" i byen, som andre geocachere har gemt til jer. Når skatten er fundet, kan I selv gemme en ny "skat" til de næste, der kommer forbi. 

Prøv også appen 'Find vej i Danmark' - et sundt og gratis tilbud om en anderledes tur i skoven, parken eller byen. Kortet fører dig til posterne, som hver har en unik bogstavkode. Koden kan du notere og siden registrere og være med i jagten om at logge flest poster. 

Foto: Skattejagt på Amager Strand
Foto: Skattejagt på Amager Strand

Den på stranden

Gør strandturen ekstra underholdende med Amager Strands skattejagter. Turene tager ca. 1-1,5 time, og starter og slutter hos butikken BRODERS, Amager Strandvej 140G. Her kan I vælge imellem en skattejagt med HC Andersen-tema eller en historisk og gådefuld én af slagsen, hvor I lærer nyt om Amager Strand. Det koster 85 kr. for op til 4 personer og inkluderer et stort skattekort og en ”skat”, når I kommer tilbage til BRODERS og forhåbentlig kan låse skattekisten op.

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben