Børn i byen har besøgt Ordrupgaard i Charlottenlund, bl.a. for at teste deres nye børnehus Villapük, som netop er åbnet for museets mindste gæster. Læs om oplevelsen i dukkehuset og vores tur i museets betagende kunstpark.
Inviteret af Ordrupgaard
Cirka midt imellem Dyrehaven og Bernstorff Slotpark ligger det idylliske kunstmuseum Ordrupgaard, der allerede ved første øjekast slår os som en herskabelig perle. Omkranset af grønt troner villaen sig for enden af indkørslen, og vi drages med det samme af den gamle bygning. Vores lille ledsager på to år spæner afsted mod indgangen, der dog skal findes i den nye tilbygning lige ved siden af. Indenfor tages vi godt imod, og receptionisten guider os til dét, vi primært er her for: det nye børnehus Villapük, som slog dørene op i starten af juni måned.
Børnehuset, der er skabt af kunstnerduoen Randi & Katrine, er placeret lige ved siden af museumsbutikken, og vores lille toårige går straks på opdagelse i huset. Villapük er faktisk en lille miniversion af Ordrupgaards herskabsvilla fra 1918, og indenfor mødes vi af det gamle, petroliumsblå anretterkøkken. Her kan børnene prøve forklæder og anrette lange legetøjspølser på tallerkener og skåle, som kan findes i de små skabe. Vores toårige undersøger nysgerrigt køkkenets skabe, og opdager pludselig, at der under køkkenbordet er en lille smutvej ud af huset. Hun kravler intuitivt gennem passagen, og kommer, på næsten forunderlig vis, ud af kaminen i en af de herskabelige stuer på den anden side af huset! Denne tur tager hun et utal af gange, og imens betragter vi voksne de håndværksmæssige detaljer og fine krummelurer. Når man kigger nærmere på Villpük, opdager man også de sjove små påfund, som huset gemmer på. F.eks. opdager vi en stor guldfisk i håndvasken, som selvfølgelig også lige skal klappes af vores lille ledsager.
Efter et kvarters tid i børnehuset, trisser vi videre i udstillingen. Museet er stort, men turen går hurtigt med en toårig, der helst bare vil løbe, kravle, undersøge og interagere med alt. Derfor passerer vi hurtigt gennem de mange smukke udstillingsrum med malerier, da det er forbudt at løbe i disse rum. Vi skynder os mod kunstparken, men når heldigvis lige et smut forbi det originale og velbevarede anretterkøkken i selve herskabsvillaen - en fin oplevelse, når vi netop har oplevet det i miniformat i Villapük. Der er dog ingen guldfisk at finde i håndvasken, og for den mindste er det svært ikke at røre ved alle de udstillede genstande. Heldigvis må hun røre ved alt i kunstparken, og her er god plads til at løbe og bevæge sig. Stedet er virkelig også skønt for os voksne, især på en solrig sommerdag, hvor det føles som en varm og eventyrlig oase. Overalt finder vi smukke og betagende kunstværker, og især Jeppe Heins spejllabyrint er et hit hos den mindste. Hun spæner ind og ud, farer vild i splitsekunder, ser glimt af sig selv overalt og smyger sig imellem de mange spejllameller igen og igen. Der opstår spontant fangeleg, og hun griner og klukker "kan ikke fange mig!". Også det lille roterende træhus er et hit - her gemmer hun sig i de små rum, hvorefter hun åbner og lukker dørene med begejstrede udbrud af "tit tit"!
Kunstparken er virkelig genial med små børn, men der er også masser af underholdning for de større børn, f.eks. den kæmpestore bambusinstallation, der tårner sig op i parken. Her kan man, hvis man ikke er højdeskræk eller dårligt gående, bevæge sig op ad de mange små stier og få et kig udover parken. Bambusinstallationen er virkelig imponerende, men også lidt farlig for en lille toårig, der må op på armen af far. Far og datter når halvvejs op, før de vender om. Stierne er simpelthen for kringlede med en lille én på armen - ikke desto mindre er det en stor oplevelse for både stor og lille, og far pønser på at tage turen op alene, men kommer fra det igen. I stedet slår vi os ned ved et af cafeens udendørs borde. Her er skygge og dejligt udsyn over parken, og vi mødes af venligt personale, der tager imod vores bestilling. Vi får hurtigt vores kaffe, is og hyldeblomstsaft, som vi nyder midt i den grønne oase. Ahh, dét er den perfekte afslutning på et oplevelsesrigt besøg.